En gang hen på en lørdag eftermiddag ringede Heine, og spurgte om jeg ville med til Kelstrup Strand. Der var kapsejlads i Kelstrup om søndagen, og hans far foreslog, at vi tog J-191 på slæb hen under aften, så vi kunne overnatte om borde i ”Calmot” så vi var klar til søndagens sejlads. Det ville jeg gerne. Jeg skyndte mig at pakke sammen og cyklede ned på havnen hurtigst muligt. Vi fik fat i båden. Bandt roret fast og dampede af sted. Det tog ikke lang tid at sejle til Kelstrup.

Vi fik sejlet kapsejlads dagen efter, men vi vandt ingen præmier. Igen blev J-191 slæbt af ”Calmot”, men denne gang sad Heine og undertegnede på den agterste hofte hele vejen hjem. Fin, fin tur.

Peter Callesen passede godt på os, og båden. Båden fik et helt nyt stel sejl, og han sejlede sammen med os en gang imellem. Engang fik vi en gammel fisker, Peter Dall med et langt skæg, til at sejle sammen med os på en hovedkapsejlads. Men det gav ikke præmier af den grund. Jeg var ikke med til at klargøre båden om foråret.

En gang hen på en lørdag eftermiddag ringede Heine, og spurgte om jeg ville med til Kelstrup Strand. Der var kapsejlads i Kelstrup om søndagen, og hans far foreslog, at vi tog J-191 på slæb hen under aften, så vi kunne overnatte om borde i ”Calmot” så vi var klar til søndagens sejlads. Det ville jeg gerne. Jeg skyndte mig at pakke sammen og cyklede ned på havnen hurtigst muligt. Vi fik fat i båden. Bandt roret fast og dampede af sted. Det tog ikke lang tid at sejle til Kelstrup.

Vi fik sejlet kapsejlads dagen efter, men vi vandt ingen præmier. Igen blev J-191 slæbt af ”Calmot”, men denne gang sad Heine og undertegnede på den agterste hofte hele vejen hjem. Fin, fin tur.

Peter Callesen passede godt på os, og båden. Båden fik et helt nyt stel sejl, og han sejlede sammen med os en gang imellem. Engang fik vi en gammel fisker, Peter Dall med et langt skæg, til at sejle sammen med os på en hovedkapsejlads. Men det gav ikke præmier af den grund. Jeg var ikke med til at klargøre båden om foråret.

Den længste tur vi havde sammen var til Flensburg med ”Calmot” som følge båd. Det er det samme som at sige, at den havde provianten med.

Vi var to juniorbåde af sted: J-20 og jeg tror den hed ”Læ” med Dres som skipper, og jeg tror hans søn Harry Knudsen Hansen. Derudover J-191 med Heine, undertegnede og Bruno Quist som skipper.

Bruno var en god sejler, og jeg tror han på dette tidspunkt var i lære hos Callesens Maskinfabrik. Peter Callesen gav ham fri for at sejle sammen med os. Ruten gik fra Aabenraa – Langballigau – Gluecksburg – Flensburg – Sønderborg – Aabenraa. Vejret var fint, og det var en fin, fin tur.

Hen under aften i Flensburg gav Bruno Heine og undertegnede besked på, at vi skulle gå til køjs. Vi synes det var lidt tidligt, og spurgte om han ikke også skulle til køjs. ”Nej” sagde han. ”Jeg har en tante på den anden side af havnen som jeg skal besøge” Og den troede vi på.

Hvor var vi dumme. Bruno og Dres skulle over på den anden side af havnen hvor der var mange restauranter, ”Guld Kysten” som vi kaldte den. Vi sov sødt da han kom om bord. Den historie har jeg aldrig glemt, og Bruno heller ikke. Jeg tror jeg sejlede med J-191 i 1956 og 1957.

Jeg havde en speciel oplevelse med Dres nogle år senere. Det var på Nyhavn hvor han havde købt en 22kvm krydser, slank med en høj mast. Han sagde til mig: ”Jeg skulle gerne op i toppen af masten for at reparere ”et eller andet”, men jeg tør ikke kravle derop. Frisk som jeg var sagde jeg straks: ” Men det kan jeg da klare”, og en to tre var jeg oppe i toppen og fik det løst. Medens jeg var deroppe, sagde han ”Fald nu ikke ned” Da var jeg ung og tynd.

Jeg var også med Heine hjemme ved ham privat. Det var på adressen Kystvej 22, en stor villa. I kælderen havde Heine en plade med elektriske tog, så flot, så flot og også et bordtennisbord. Det var spændende for en ung mand fra Skibbroen 3.

Klubmesterskab for juniorbåde – 1956

Det er ikke fordi det var en fantastisk succes for mig, men mere en oplevelse som jeg aldrig glemmer. Den kommer her

:

Jeg kan ikke huske hvor mange både der deltog, men på en eller anden måde manglede vi en skipper i nogle af sejladserne, og de fik mig overtalt til at deltage som skipper, mig som kun var i min første sæson.

I en af sejladserne hvor vi lænsede ned mod bundmærket, på bagbord halse, frisk sydvestlig vind, lå der to både foran os, som vi var tæt på. De bommede rundt, men vi var kommet for langt til læ for bundmærket, og for at undgå en kollision, blev vi nødt til at lave en ufrivillig bomning. Derved kom storsejlet til at hænge fast i styrbord saling, og båden krængede meget hårdt til bagbord, og vi fik masser af vand ind i cockpittet. Dørken sejlede.

Vi blev nødt til at bomme tilbage for at få storsejlet frigjort. Det lykkede med succes, ingen skader. Men da vi så skulle krydse tilbage, kom reaktionen til mig. Jeg rystede som et espeløv, og blev nødt til at lade en af gasterne styre os ind i havnen. Inden vi kom ind, fik vi båden tømt for vand, og til sidst faldt jeg selv ned igen. Men jeg var bange og nervøs, men jeg var ikke bange for at fortsætte som gast i en af de næste starter.

Vi havde flere sejladser og skulle bytte både. Heinrich skulle sejle J-19, ”Luv” tilhørende Ib Kunøe. Denne båd havde i for staget og top stage kæder i stedet for vantskruer. På den måde var det hurtigt at regulere rigningen hvis vindstyrken ændrede sig. Men riggen var meget løs. Og dette kunne Heinrich godt lide. Vi vandt vores sejlads i denne båd, og det var overraskende fordi vi altid pinte J 191 på kryds, så den gik i stå. Men ikke i J-19. Vi kunne sejle meget højt i denne båd, og det gav bonus.

Turen med J-19 ”Luv”

Engang var jeg ude at sejle med Ib i J-19 ”Luv”. Det var i en Store Bededagsferie. Vi skulle til kapsejlads i Sverdrup, halvvejs inde i Haderslev fjord. Vi kom derind, og hjem igen.

Men vi havde et par ”kriser” under vejs. Første krise kom da vi skulle ind i Haderslev fjord. På vejen til Sverdrup var der ikke så meget luft, så vi kom først ved indsejlingen til Haderslev fjord da solen var ved at gå ned. Ib ville sejle ind i fjorden selvom det ville være mørkt. Det ville Orla Hansen, tredje mand om bord og undertegnede ikke. Det var første gang vi skulle sejle ind i Haderslev fjord, og uden søkort. Så vi blev enige om at overnatte på Årø. Det var en gammel havn med lavt vand, og selvom vi kun stak cirka 90 cm gik vi på grund. Så dampede vi over til Årøsund. Og der sov vi natten over.

Tidlig næste morgen sejlede vi ind i Haderslev fjord. Vi gik på grund engang, og så prajede vi en fisker og spurgte ham: ”Hvor ligger Sverdrup?” Vi fik en retning, og så fandt vi broen til Sverdrup. Der lå nogle både der allerede, de fleste juniorbåde. En af dem var ved at gøre dækket ren med margarine. Broen var ny tjæret, og det havde de ikke lagt mærke til. Det undgik vi, heldigvis. To af juniorbådene var ”Drøn” og ”Coxy Cola” Jeg mener at sidst nævnte var delvis sponsoreret af ”Fuglsang Bryggeriet”

Næste dag skulle vi sejle kapsejlads, og der var frisk luft. Derfor blev vi enige om, at stille masten lidt frem, Og det var meget enkelt, da den havde de kæder jeg har nævnt tidligere. Vi kan sejle mere højde når masten stilles frem. Vi sejlede godt, men ingen præmie.

Anden krise kom da vi kom hen til Halk hoved og skulle sejle mod Aabenraa Fjord. Ib ville mere sydover. Hvis vi gjorde det, kom vi syd for Als. Så jeg protesterede. Vi skulle styre mod de to høje, Gyldenbjerg og Løvhøj, på Barsø. Jeg fik ret. Vi kom til Aabenraa.

Turen med Finn Boubjerg.

En weekend sejlede jeg med Finn Boubjerg til Barsø i hans u-klassede juniorbåd. Sydøstlig vind, med megen vind og store søer. Jeg blev nødt til at lænse undervejs. Men Finn havde ingen pøs, så jeg måtte øse med en gummisko. Det gik også. Da vi kom til Barsø, var vinden gået om i sydvest med regn og torden. Vi fik teltet stillet op, kom i tørvejr efter, at vi gravede vandrender rundt om teltet. Også en fin tur.

Finn var en guttermand. Jeg kom meget sammen med Finn. Vi spillede kort oppe på hans værelse, eller vi var ude at pilke torsk sammen ude på fjorden, gerne ud for Aabæk. Han var et år ældre end mig, og boede i ”Vikingegården” der ligger på Reberbanen. Han havde en bror der hed Ole. Han solgte antikviteter. Deres mor var min lærerinde i grundskolen. Finn, Ole og deres mor lever ikke mere.

Inden jeg slutter mine fortællinger om juniorbåde, skal jeg blot nævne en lille ting som jeg blev meget stolt af. Jeg referer fra BT, tror jeg det var, oktober 1956, hvori der stod følgende: formanden, lærer Marius Frank overrakte ”Puk-alen” til den kun 13-årige Kaj Julius Nielsen, for det bedste sømandsskab i sommerens forløb.

Piratjollen.

Jeg har ikke sejlet meget i piratjolle, men den skal alligevel med i denne historie.

Det er en 2 mands jolle som blev designet af en tysk båd bygger ved navn Carl Martens. Den blev bygget i træ med fok og storsejl, på 10 m2, 5 m lang. I 1960 måtte den bygges af glasfiber, og senere i 60èrne blev det tilladt at sejle med en spiler.

Den har været populær i Danmark i mange år, men er nu på retur. I slutningen af 40èrne blev der bygget 12 joller i Aabenraa ude hos Kruse. Foregangsmand var Uffe Kunøe. Da jeg blev medlem i clubben var der fortsat en del af dem i havnen. Bruno var skipper på en af dem, og det var på Økse 82, ”Carioca”

Jeg var gast hos ham i slutningen i 1956/57 hvor vi deltog og blev klubmester. Jeg kan huske at jeg IKKE havde rigtigt regntøj. Jeg havde en sydvest, regnfrakke og gummistøvler. Jeg kan huske at når det regnede kraftigt, sad jeg på dørken med benene langt inde under fordækket for ikke at blive for våd. Men glem det, jeg var gennemblødt. Men en fin tur alligevel. Jeg har også sejlet med økse nr. 15. Den hed ”Menuet” og var en meget velsejlende båd.

Den gang min far var aktive i sejl clubben var han engang følge båd med piratjollerne til Fåborg. Jeg ved ikke i hvilken anledning, men min mor og undertegnede skulle komme til Fåborg. Vi blev hentet af en hr. Nissen fra Aabenraa Brødfabrik i hans bil. Da boede vi på Nybro 1. Turen gik via Sønderborg til Mommark og så med færgen til Fåborg. Dengang gik toget over den gamle bro i Sønderborg og derfra til Mommark.

Far var også indirekte anledning til at en af mine gamle sejlerkammerater, Mads Mikkelsen, købte en piratjolle, økse 78, ”Tango” De piratjoller der blev bygget i Aabenraa, havde et dansenavn. Mads Mikkelsen var med en tur i fiskerbåden dengang han var søspejder i Aabenraa, og det var anledning til af han begyndte at sejle, og stadig sejler den dag i dag i 2016.

Uffe Kunøe og Peter Jessen købte en ny piratjolle. Den fik nr. 362. Det er samme nummer som min fars fiskerbåd. Det syntes man var sjovt, den fik navnet ”Pjuk” (Peter Jessen, Uffe Kunøe)

Så har jeg sejlet med Orla Hansen da vi skulle til Kalvø til pinsestævnet i 60érne. Men vi kom ikke længere end til Åbæk. Vi var 3 personer den dag, og havde meget grej om bord, og det blæste en del fra NØ, og da piratjolle ikke har meget fribord, tog vi en del vand ind. Så vi sejlede tilbage, tog båden på land og kørte båden til Kalvø.