En gang hen på en lørdag eftermiddag ringede Heine, og spurgte om jeg ville med til Kelstrup Strand. Der var kapsejlads i Kelstrup om søndagen, og hans far foreslog, at vi tog J-191 på slæb hen under aften, så vi kunne overnatte om borde i ”Calmot” så vi var klar til søndagens sejlads. Det ville jeg gerne. Jeg skyndte mig at pakke sammen og cyklede ned på havnen hurtigst muligt. Vi fik fat i båden. Bandt roret fast og dampede af sted. Det tog ikke lang tid at sejle til Kelstrup.
Vi fik sejlet kapsejlads dagen efter, men vi vandt ingen præmier. Igen blev J-191 slæbt af ”Calmot”, men denne gang sad Heine og undertegnede på den agterste hofte hele vejen hjem. Fin, fin tur.
Peter Callesen passede godt på os, og båden. Båden fik et helt nyt stel sejl, og han sejlede sammen med os en gang imellem. Engang fik vi en gammel fisker, Peter Dall med et langt skæg, til at sejle sammen med os på en hovedkapsejlads. Men det gav ikke præmier af den grund. Jeg var ikke med til at klargøre båden om foråret.
En gang hen på en lørdag eftermiddag ringede Heine, og spurgte om jeg ville med til Kelstrup Strand. Der var kapsejlads i Kelstrup om søndagen, og hans far foreslog, at vi tog J-191 på slæb hen under aften, så vi kunne overnatte om borde i ”Calmot” så vi var klar til søndagens sejlads. Det ville jeg gerne. Jeg skyndte mig at pakke sammen og cyklede ned på havnen hurtigst muligt. Vi fik fat i båden. Bandt roret fast og dampede af sted. Det tog ikke lang tid at sejle til Kelstrup.
Vi fik sejlet kapsejlads dagen efter, men vi vandt ingen præmier. Igen blev J-191 slæbt af ”Calmot”, men denne gang sad Heine og undertegnede på den agterste hofte hele vejen hjem. Fin, fin tur.
Peter Callesen passede godt på os, og båden. Båden fik et helt nyt stel sejl, og han sejlede sammen med os en gang imellem. Engang fik vi en gammel fisker, Peter Dall med et langt skæg, til at sejle sammen med os på en hovedkapsejlads. Men det gav ikke præmier af den grund. Jeg var ikke med til at klargøre båden om foråret.
Den længste tur vi havde sammen var til Flensburg med ”Calmot” som følge båd. Det er det samme som at sige, at den havde provianten med.
Vi var to juniorbåde af sted: J-20 og jeg tror den hed ”Læ” med Dres som skipper, og jeg tror hans søn Harry Knudsen Hansen. Derudover J-191 med Heine, undertegnede og Bruno Quist som skipper.
Bruno var en god sejler, og jeg tror han på dette tidspunkt var i lære hos Callesens Maskinfabrik. Peter Callesen gav ham fri for at sejle sammen med os. Ruten gik fra Aabenraa – Langballigau – Gluecksburg – Flensburg – Sønderborg – Aabenraa. Vejret var fint, og det var en fin, fin tur.
Hen under aften i Flensburg gav Bruno Heine og undertegnede besked på, at vi skulle gå til køjs. Vi synes det var lidt tidligt, og spurgte om han ikke også skulle til køjs. ”Nej” sagde han. ”Jeg har en tante på den anden side af havnen som jeg skal besøge” Og den troede vi på.
Hvor var vi dumme. Bruno og Dres skulle over på den anden side af havnen hvor der var mange restauranter, ”Guld Kysten” som vi kaldte den. Vi sov sødt da han kom om bord. Den historie har jeg aldrig glemt, og Bruno heller ikke. Jeg tror jeg sejlede med J-191 i 1956 og 1957.
Jeg havde en speciel oplevelse med Dres nogle år senere. Det var på Nyhavn hvor han havde købt en 22kvm krydser, slank med en høj mast. Han sagde til mig: ”Jeg skulle gerne op i toppen af masten for at reparere ”et eller andet”, men jeg tør ikke kravle derop. Frisk som jeg var sagde jeg straks: ” Men det kan jeg da klare”, og en to tre var jeg oppe i toppen og fik det løst. Medens jeg var deroppe, sagde han ”Fald nu ikke ned” Da var jeg ung og tynd.
Jeg var også med Heine hjemme ved ham privat. Det var på adressen Kystvej 22, en stor villa. I kælderen havde Heine en plade med elektriske tog, så flot, så flot og også et bordtennisbord. Det var spændende for en ung mand fra Skibbroen 3.
Klubmesterskab for juniorbåde – 1956
Det er ikke fordi det var en fantastisk succes for mig, men mere en oplevelse som jeg aldrig glemmer. Den kommer her
:
Jeg kan ikke huske hvor mange både der deltog, men på en eller anden måde manglede vi en skipper i nogle af sejladserne, og de fik mig overtalt til at deltage som skipper, mig som kun var i min første sæson.
I en af sejladserne hvor vi lænsede ned mod bundmærket, på bagbord halse, frisk sydvestlig vind, lå der to både foran os, som vi var tæt på. De bommede rundt, men vi var kommet for langt til læ for bundmærket, og for at undgå en kollision, blev vi nødt til at lave en ufrivillig bomning. Derved kom storsejlet til at hænge fast i styrbord saling, og båden krængede meget hårdt til bagbord, og vi fik masser af vand ind i cockpittet. Dørken sejlede.
Vi blev nødt til at bomme tilbage for at få storsejlet frigjort. Det lykkede med succes, ingen skader. Men da vi så skulle krydse tilbage, kom reaktionen til mig. Jeg rystede som et espeløv, og blev nødt til at lade en af gasterne styre os ind i havnen. Inden vi kom ind, fik vi båden tømt for vand, og til sidst faldt jeg selv ned igen. Men jeg var bange og nervøs, men jeg var ikke bange for at fortsætte som gast i en af de næste starter.
Vi havde flere sejladser og skulle bytte både. Heinrich skulle sejle J-19, ”Luv” tilhørende Ib Kunøe. Denne båd havde i for staget og top stage kæder i stedet for vantskruer. På den måde var det hurtigt at regulere rigningen hvis vindstyrken ændrede sig. Men riggen var meget løs. Og dette kunne Heinrich godt lide. Vi vandt vores sejlads i denne båd, og det var overraskende fordi vi altid pinte J 191 på kryds, så den gik i stå. Men ikke i J-19. Vi kunne sejle meget højt i denne båd, og det gav bonus.
Turen med J-19 ”Luv”
Engang var jeg ude at sejle med Ib i J-19 ”Luv”. Det var i en Store Bededagsferie. Vi skulle til kapsejlads i Sverdrup, halvvejs inde i Haderslev fjord. Vi kom derind, og hjem igen.
Men vi havde et par ”kriser” under vejs. Første krise kom da vi skulle ind i Haderslev fjord. På vejen til Sverdrup var der ikke så meget luft, så vi kom først ved indsejlingen til Haderslev fjord da solen var ved at gå ned. Ib ville sejle ind i fjorden selvom det ville være mørkt. Det ville Orla Hansen, tredje mand om bord og undertegnede ikke. Det var første gang vi skulle sejle ind i Haderslev fjord, og uden søkort. Så vi blev enige om at overnatte på Årø. Det var en gammel havn med lavt vand, og selvom vi kun stak cirka 90 cm gik vi på grund. Så dampede vi over til Årøsund. Og der sov vi natten over.
Tidlig næste morgen sejlede vi ind i Haderslev fjord. Vi gik på grund engang, og så prajede vi en fisker og spurgte ham: ”Hvor ligger Sverdrup?” Vi fik en retning, og så fandt vi broen til Sverdrup. Der lå nogle både der allerede, de fleste juniorbåde. En af dem var ved at gøre dækket ren med margarine. Broen var ny tjæret, og det havde de ikke lagt mærke til. Det undgik vi, heldigvis. To af juniorbådene var ”Drøn” og ”Coxy Cola” Jeg mener at sidst nævnte var delvis sponsoreret af ”Fuglsang Bryggeriet”
Næste dag skulle vi sejle kapsejlads, og der var frisk luft. Derfor blev vi enige om, at stille masten lidt frem, Og det var meget enkelt, da den havde de kæder jeg har nævnt tidligere. Vi kan sejle mere højde når masten stilles frem. Vi sejlede godt, men ingen præmie.
Anden krise kom da vi kom hen til Halk hoved og skulle sejle mod Aabenraa Fjord. Ib ville mere sydover. Hvis vi gjorde det, kom vi syd for Als. Så jeg protesterede. Vi skulle styre mod de to høje, Gyldenbjerg og Løvhøj, på Barsø. Jeg fik ret. Vi kom til Aabenraa.
Turen med Finn Boubjerg.
En weekend sejlede jeg med Finn Boubjerg til Barsø i hans u-klassede juniorbåd. Sydøstlig vind, med megen vind og store søer. Jeg blev nødt til at lænse undervejs. Men Finn havde ingen pøs, så jeg måtte øse med en gummisko. Det gik også. Da vi kom til Barsø, var vinden gået om i sydvest med regn og torden. Vi fik teltet stillet op, kom i tørvejr efter, at vi gravede vandrender rundt om teltet. Også en fin tur.
Finn var en guttermand. Jeg kom meget sammen med Finn. Vi spillede kort oppe på hans værelse, eller vi var ude at pilke torsk sammen ude på fjorden, gerne ud for Aabæk. Han var et år ældre end mig, og boede i ”Vikingegården” der ligger på Reberbanen. Han havde en bror der hed Ole. Han solgte antikviteter. Deres mor var min lærerinde i grundskolen. Finn, Ole og deres mor lever ikke mere.
Inden jeg slutter mine fortællinger om juniorbåde, skal jeg blot nævne en lille ting som jeg blev meget stolt af. Jeg referer fra BT, tror jeg det var, oktober 1956, hvori der stod følgende: formanden, lærer Marius Frank overrakte ”Puk-alen” til den kun 13-årige Kaj Julius Nielsen, for det bedste sømandsskab i sommerens forløb.
Piratjollen.
Jeg har ikke sejlet meget i piratjolle, men den skal alligevel med i denne historie.
Det er en 2 mands jolle som blev designet af en tysk båd bygger ved navn Carl Martens. Den blev bygget i træ med fok og storsejl, på 10 m2, 5 m lang. I 1960 måtte den bygges af glasfiber, og senere i 60èrne blev det tilladt at sejle med en spiler.
Den har været populær i Danmark i mange år, men er nu på retur. I slutningen af 40èrne blev der bygget 12 joller i Aabenraa ude hos Kruse. Foregangsmand var Uffe Kunøe. Da jeg blev medlem i clubben var der fortsat en del af dem i havnen. Bruno var skipper på en af dem, og det var på Økse 82, ”Carioca”
Jeg var gast hos ham i slutningen i 1956/57 hvor vi deltog og blev klubmester. Jeg kan huske at jeg IKKE havde rigtigt regntøj. Jeg havde en sydvest, regnfrakke og gummistøvler. Jeg kan huske at når det regnede kraftigt, sad jeg på dørken med benene langt inde under fordækket for ikke at blive for våd. Men glem det, jeg var gennemblødt. Men en fin tur alligevel. Jeg har også sejlet med økse nr. 15. Den hed ”Menuet” og var en meget velsejlende båd.
Den gang min far var aktive i sejl clubben var han engang følge båd med piratjollerne til Fåborg. Jeg ved ikke i hvilken anledning, men min mor og undertegnede skulle komme til Fåborg. Vi blev hentet af en hr. Nissen fra Aabenraa Brødfabrik i hans bil. Da boede vi på Nybro 1. Turen gik via Sønderborg til Mommark og så med færgen til Fåborg. Dengang gik toget over den gamle bro i Sønderborg og derfra til Mommark.
Far var også indirekte anledning til at en af mine gamle sejlerkammerater, Mads Mikkelsen, købte en piratjolle, økse 78, ”Tango” De piratjoller der blev bygget i Aabenraa, havde et dansenavn. Mads Mikkelsen var med en tur i fiskerbåden dengang han var søspejder i Aabenraa, og det var anledning til af han begyndte at sejle, og stadig sejler den dag i dag i 2016.
Uffe Kunøe og Peter Jessen købte en ny piratjolle. Den fik nr. 362. Det er samme nummer som min fars fiskerbåd. Det syntes man var sjovt, den fik navnet ”Pjuk” (Peter Jessen, Uffe Kunøe)
Så har jeg sejlet med Orla Hansen da vi skulle til Kalvø til pinsestævnet i 60érne. Men vi kom ikke længere end til Åbæk. Vi var 3 personer den dag, og havde meget grej om bord, og det blæste en del fra NØ, og da piratjolle ikke har meget fribord, tog vi en del vand ind. Så vi sejlede tilbage, tog båden på land og kørte båden til Kalvø.
Kelstrup strand
"Diana" 1958.
Klubmesterskab 1957. "Butterfly, DJØS, Diana, J-11 og Økse 477.
"Økse 15 Menuet" på vej ud af Aabenraa havn.
"Økse 15 Menuet" Gemle Bedding i Sydhavnen.
Bænken ved "Æ miljø" Østre Havnevej.
Aabenraa Sejl Club.
Aabenraa Sejl Club blev stiftet den 12. august 1922. Aabenraa Kommune overlod ASC et areal på Sydhavns mole for en årlig leje på kr. 5,00. Klubhuset blev indviet ved standerhejsningen i 1926 eller 1927 og fik navnet ”Kabyssen”.
I slutningen af 50èrne flyttede lystbådehavnen over til Nyhavn. Klubhuset blev flyttet til Østre Havnevej. Juniorerne hjalp til ved flytningen, bl.a. ved fundamentbygning og flytning af klubhuset og beddingen.
På billedet ses Kaj Julius Nielsen skovlende alene og på det indsatte billede ses Sejlklubbens formand Alfred Lorenzen, Jürgen Zakriassen, Wilkens og Erik Winter.
I maj 1975 blev den nye lystbådehavn ved Kystvej indviet, hvor der også var etableret et nyt klubhus. Det gamle klubhus, ”Kabyssen” blev solgt til sportsdykkerne.
Hvorfor meldte jeg mig ind i sejl clubben?
Det kan jeg nemt besvare. Jeg var vant til at gå nede på Sydhavn samen med min far der have fiskerbåden liggende i Sydhavn.
Omme bag ved Eksportstaldene havde han en lade hvor han havde sit fisker grej liggende. Og engang fik jeg lov til at male en af hans pramme. Så jeg var efterhånden vant til at tulle rundt på Sydhavn. Og en ting mere. Min far havde engang spurgt Bruno Quist, der er 6 år ældre end mig om han ikke kunnen lære mig at sejle. Jeg var også meget tit nede ved sejl clubbens broer samen med Oskar Hansen.
Min mor og far havde ”Kabyssen” i sejl clubben i en kort periode og min far har selv sejlet i en piratjolle og blev seniormester i 1950, tror jeg det var. Jeg har givet Jens Christian en lille plakat hvor på der stor Seniormester 1950.
Da de havde ”Kabyssen” stod de også for årets Sankthans fest et år, og det var inden jeg blev medlem. Det var i Åbæk. Da arrangementet var slut kørte de op til ”Æ knap” Der var der studenterfest. Vi kom indenfor, og mor og far var ude at danse, og jeg fik is. Det kan jeg huske helt tydeligt.
Et af clubbens medlemmer, rutebilchauffør Holm, der havde en flot motorbåd ved navn ”La Paloma” tog også med op til ”Æ knap”. Holm havde købt en kasse øl af min far, og den lagde han i hans lille robåd. Den ville han tage med ud til motorbåden, men ham og hans passager kæntrede med båden, og alle øl faldt i vandet.
Det var kun lige i vandkanten, så min far samlede øllerne op og solgte dem igen uden for ”Æ knap” Holms kone og passagerens kone lod de bare sidde ude i båden. Dette har min mor fortalt mig. Jeg synes det var en sjov lille historie. Min far mistede desværre en øloplukker ved navn Stauning den aften.
Min første tur i en juniorbåd.
I 1955 eller 1956 købte Aabenraa Sejl-Club en juniorbåd/KDY15m2. Juniorbåden blev konstrueret i 1926 af Erik Salander, modificeret og indført som øvelsesbåd af Kongelig Dansk Yachtklub i 1928. Juniorbådsklassen er stabilt sejlende med ca. en nybygning om året (siden 1978 i glasfiber) og har nu nået til sejlnummer J 440 har jeg set et sted.
I båden var der installeret to lufttanke så den ikke kunne synke i tilfælde af kæntring.
ASC besluttede i sin tid at købe J-11, ”Puk” som øvelsesbåd til junior afdelingen som clubben havde oprettet. Juniorer kunne blive medlem fra det tolvte år. Båden blev købt fra klubbens gode velynder, direktør Sandorff Hansen fra Skærbækværket. J 11 blev bygget i 1932 af en bådebygger i Skovshoved. Denne båd lå altid lidt på næsen, og masten var altid trimmet lidt bagover. Det viste sig, at den var en meget velsejlende båd der har vundet mange præmier til clubben.
Andreas Knudsen Hansen, kaldet Dres, var sejlchef og stod f or uddannelse for juniorerne. Han var skipper den aften jeg var med. Jeg kan ikke huske hvem der ellers var med. Vi havde normalt en skipper og to juniorer med om bord.
Dres og hans hustru Anne havde ”Kabyssen” Når vi kom ind efter en torsdags sejlads kunne man købe øl, vand og kaffe og en ostemad. Det var rigtig hyggeligt.
Vi stod ud i J-11. Det var en fin aften. En anden juniorbåd var også med ude, og det var J 39 tilhørende en der hed Niels. Vi sejlede lidt rundt ud for Strandgården. Jeg sad på toften, en bænk, og lærte at sætte fokkens skøde fast ved hjælp af et slipstik = knob, der løsner, når der hales i tampen.
På et tidspunkt blev Dres enig med J 39, at de ville sejle en lille kapsejlads. Så resultatet blev, at vi sejlede ind i havnen, og Dres fik nogle mere erfarne juniorer med om bord i stedet for vi ”grønskollinger”. Så det var min første aftentur. Godt nok. Jeg var ikke bange fordi båden krænger.
Første tur med J-11 var sammen med formanden, Marius Frank, i hans motorbåd, jeg tror den hed ”Fenja” og et par sejlbåde udover J-11. På vej til Dyvig var jeg med om bord på motorbåden. Det var fint vejr, og ”Maise” som formanden blev kaldt, sejlede helt ud til vi havde Nordborg fyr tværs. Han synes vi skulle se fyret, og det var da også interessant da det er først gang jeg har set det. Og derefter sejlede vi ind til Dyvig.
Jeg kan ikke huske, om jeg sov i motorbåden eller i J-11. Dagen efter sejlede vi hjem, og da var jeg om bord på J-11. Spændende, lænsede vi ind i Aabenraa fjord med en frisk sydøstlig vind. Og det kan jeg specielt huske, idet storskødet løb ud af en af blokkene. Storskødet var ikke sikret med et ottetals knob for enden. Det var dog ikke farligt. Storskødet kunne nemt sættes fast igen.
Jeg har haft flere ture med denne båd. Engang var det sammen med Poul Nielsen til Sønderborg. Det var dårligt vejr, med vind og blæst. Om natten blev vi nødt til at gå op i klubhuset for at sove, idet bådens dæk var utæt. Det er det samme problem med træbåds dæk. Vi juniorer kunne sove på dørken. Vi havde ingen madrasser, men brugte en redningsvest eller andet som madras.
En anden fin tur var også med J-11 til Årøsund. Det var altid dejligt i Årøsund. Niels Thulstrup, kaldet Tulle, var med i hans piratjolle, jeg tror det var økse nr.155 ved navn ”Djøs” Den weekend sov vi i et telt nede på stranden. Tulle havde ikke fået soveposen med, og lå derfor og sov ude på stranden i hans tøj og med regntøj på. Ved 06.00 tiden om morgen vækkede han mig med ordene: ”Kom Julle, vi skal ud at bade” og det gjorde vi så.
Hen på eftermiddagen da vi skulle hjemad, var der ikke meget luft. Økse 155 og J-11 fulgtes ad, og vi blev nødt til at padle for at komme frem. Ved midnatstid lå vi udfor Halk Hoved, og det var ingen luft. Vi blev enige om, at vi ville fortøje begge både ved nogle bundgarnspæle. Det var næsten en dødssynd, at lad bådene ligge der uden opsyn, fordi der ofte er meget sø ved Halk Hoved. Men den nat var der helt stille, så vi tog chancen.
Vi kom ind på stranden. Sikkert, men med våde fødder. Det lykkedes også at få noget af vores tøj med i land, og så spadserede vi langs med stranden. Målet var at finde et hus som vi kunne ringe fra. Dengang fandtes der ingen mobiltelefoner. Vi mødte en dame med en hund, og hun kunne anvise hvor vi kunne ringe fra. Det var Tulle der var chefen den nat. På en eller anden måde fik han en mand til at køre os hjem til Aabenraa. Fint. Næste aften blev bådende hentet, jeg var ikke med, og heldigvis kom bådene til Aabenraa i godt behold, idet vejret forblev fint.
Som junior havde vi vinterundervisning oppe på Nygade Skolen. Alfred Lorenzen, formanden, oplyste os om sejlsport generelt med sejl, sømands skab, knob, kapsejlads med mere. Undertiden var der filmaften oppe på tegnesalen. Filmen ”Captain Courageous” med Spencer Tracy i hovedrollen. Det var altid en succes.
J 191, ”Tot”
Om sommeren gik det meste af fritiden med at være nede ved sejl clubben. Der var altid en eller anden at snakke med. Eller jeg fik lov til at vaske dækket på en eller andens båd. Der var en del piratjoller, måske 5 – 10 stykker. Dengang var der ikke så mange muligheder i fritiden som nu.
Allerede i min første sæson fik jeg en fast hyre. Hans Heinrich Callesen har købt en juniorbåd J-191, ”Tot” der gerne ville have mig med om bord som gast, som det hed, og det ville jeg gerne.
Om torsdagen havde vi aftensejladser, og jeg mener, at vi normalt deltog. Jeg kan ikke huske om vi havde en dommerbåd til at starte os med, eller om der var en person, der startede os lige udenfor klubhuset. Banen var en trekant bane. En af bøjerne var den røde trekost ude for enden af sejlrenden. Jeg tror ikke vi vandt nogle præmier. Torsdags sejladsernes formål var træningsaftener. Efter sejladsen kunne vi købe en forfriskning og en ostemad inde i køkkenet. ”Dres” og hans hustru stod for det kulinariske: ostemad.
Klubhuset var meget enkelt. Ingen bad eller ”træk og slip” Toilettet var det vi kaldte et ”das” Når det skulle tømmes, skete det ud for molen, og det var ofte juniorerne der havde fornøjelsen.
Men vi var også til kapsejlads uden for byen. Heinrich blev kaldt for ”Heine”. Hans far, direktør Peter Callesen, var ejer af motorfabrikken Callesens Maskinfabrik A/S og havde en stor, flot motorbåd ved navn ”Calmot”.
ASC Klubs 1922 "Kabyssen".
Beddingen
22. december 1962
Fars fiskerbåd AA 362 "Kaj".
Bruno holder pause april 2018.
J 419 , DM 1996, Aabenraa fjord.
Nordborg Fyr.
Poul Nielsen ombord på Diana 1963.
Årøsund fyr.