”Diana” 5 D 20.

Jeg mener vi nu er kommet til 1958, hvor jeg begynder at sejle med Jûrgen Zachariassen, kaldet ”Sybbe”.

Sybbe havde solgt hans gamle båd ”Kitty” til Bjarne Biermann. I stedet købte han en 5 meter, nr. D 20, ”Diana” Jeg mener, at båden blev designet af hr. Ohff i Horsens, og bygget i 1940. Den var bermudarigget, 1 mast, storsejl, fok, genua samt spiler. Begrebet ”5 meter” har ikke noget med bådens længde at gøre. Det var et måle tal som bruges ved kapsejladser. Båden var kravelbygget.

Båden havde 2 cockpit: 1 agter til skipperen og 1 foran til besætningen. Båden var lang, men uden ruf. I det forreste cockpit havde vi en presenning der kunne dække det åbenstående cockpit til.  Og det var en flot båd. Første gang jeg så denne båd var i den store ”Voetmanns” lade ude for enden mellem Sydhavn og Gammelhavn, hvor Sybbe var ved at gøre den klar. Han var meget, meget nøjagtigt, og omhyggeligt med klargøring

Den årlige klargøring af båden foregik i et af skurene på Østre Havnevej hvor ASC på daværende tidspunkt havde klubhus. Vi startede normalt hvert år i april. Den blev altid ”pudset og poleret” hvert år. Fribordet blev ”brændt af” derefter pudset, og når det var klar, blev det malet. Bunden har fået nogenlunde den samme tur.

Også masten skulle have en tur hvert år. Et enkelt år blev den klargjort oppe i gården bag Orgelbyggderiet. Den skulle vi så transportere ned til havnen for at få den sat på båden. Vi blev enige om, at det kunne vi fint gøre ved flydedokken, som lå på vestkajen i Nyhavn.

Jeg havde vagt den aktuelle weekend hos P. F. Cleemann og måtte derfor benytte en af cyklerne. Med Sybbes cykel i den ene ende og firma Cleemanns cykel i den anden bukserede vi os ned at Rådhusgade, still og roligt, ind til stellet på Cleemanns cykel ”knak” Vi kom ned til flydedokken og fik masten sat på. Dagen efter måtte jeg til chefen fortalte hvad der var sket, og jeg ville naturligvis selv betale for skaden. Men det skulle jeg ikke. Det var i orden sagde chefen. Det synes jeg var meget flot.

 

Forbedring af båden:

Sybbe ønskede at forbedre båden, og det skete en vinter hvor den stod oppe i gården bag Orgelbyggeriet på Storegade 24 i Aabenraa. Jeg tror det var mellem 1958/1959 eller 1959/60. Nogle af fabrikkens ansatte fik til opgave at fortage ændringer og forbedringer af båden.

I et tidligt forår hjalp jeg med at renovere bådens skrog indvendig, lakere den nye dørk der var i det fineste teaktræ, med meget mere. Den indvendige renovering var et ”pukkel” Den gamle lak skulle fjernes, og dette blev gjort med ”bums” og en Skarsten skraber. Og det tog tid. Men resultatet blev flot når den først var lakeret.

Lakering af dørken skete dels oppe på fabrikken, og dels hjemme på Lindsnakkevej. Det blev et meget, meget fint resultat, og jeg mener ikke vi i de efterfølgende år har lakeret dørken meget fordi resultat var så godt.

Også begge cockpit blev renoveret. Nye karme og et ruf pyntede fantastisk. Og nye beslag fik vi også. Indvendig i båden kom Sybbes kreativitet frem. På den ene side blev der installeret et lille skab til kogegrejer med mere, og på den anden side et skab med et spritapparat. Det var så fuld ført så man tror det var løgn. Og endelig blev der plads til, at en person kunne sove i en hængekøje inde i kahytten. Helt fantastisk.

Udvendig skulle fribordet bare slibes og lakeres. Bunden blev også slebet, men her med vandslibningspapir. Jeg har slebet bunden utrolig mange gange i årenes løb. Men jeg kunne lide det. Var aldrig træt af dette job, og resultatet var fint.

Og endelig kom dagen hvor båden skulle i vandet. Sybbes søster, Karin, og svoger, Olof var til stede oppe i gården inden den skulle køres væk. Karin kom med følgende kommentar til Sybbe: ”Tror du ikke den skulle i en montre? Jeg kan ikke huske om det helt lige var ordene, men det var noget i den retning.

Da båden først havde fået masten på og gjort helt klar var der var mange positive bemærkninger om båden nede på havnen. Uwe ”Ubba” Langschwager sagde den var flot som et orgel.  Han udtrykte det på sønderjysk, men jeg kan ikke stave til orgel på ”sønnejysk”

 Kapsejladser.

Jeg kan ikke huske om jeg har spurgt om jeg kunne komme med, eller om Sybbe gav mig tilbuddet. Men jeg kom med, og den første tur jeg husker, var en tur til Assens hvor vi skulle sejle kapsejlads. Og det var dårligt vejr med regn, torden og blæst. På vejen til Assens blev vi nødt til at tage storsejlet ned på grund af meget luft med lyn og torden.

Men vi kom fint til Assens. Jeg har et foto hvor vi sidder i båden. Den weekend var vi fire om bord: Sybbe, Orla Hansen, Torben nede fra Lavgade og undertegnede. På et tidspunkt blev jeg prajet fra bureauet og fik besked om, at jeg skulle ringe hjem. Det gjorde jeg, og jeg spurgte min far: ”Er der noget galt” eller noget i den retning. ”Der var intet galt, men vi vil gerne vide om i kom godt til Assens på grund af vejrliget” Men jeg kunne svare, at det ikke var noget galt. Alt er i orden. Efter den tid har de aldrig ringet til mig når jeg var ude at sejle.

Men vejret blev ikke bedre. Da vi skulle ud at sejle havde vi rebet storsejlet så langt ned det var muligt. Jeg ved ikke om vi fik præmie. Vi blev nødt til at lade båden ligge på samme måde som andre Aabenraa både der ikke kunne sejle hjem på grund af vejret. Så vi tog færgen til Årøsund og derfra til Aabenraa. Bådene blev sejlet hjem i den kommende uge. Jeg var ikke med.

I ”gamle dage” var det sådan, at Danmarks var delt op i sejlkredse. Vi sejlede i en kreds hvor der hver eneste år var hovedkapsejladser arrangeret af Haderslev, Assens, Aabenraa, Sønderborg og Gråsten i den rækkefølge. Vi var med i dem alle, og også andre sejladser.

Haderslev startede først, normalt fra midten af august. I Haderslev blev sejladserne gerne afholdt i Kelstrup, syd for Haderslev, hvor der var en fin bro. Da den blev fjernet, blev sejladserne flyttet til Årøsund.

Jeg har altid været glad for at sejle fra Kelstrup. Vejret var altid fint når vi var der, og på den tid af året kunne vi altid se stjerneskud. I Kelstrup gjaldt det om at vinde Kelstrup Pokalen. Jeg mener den skulle vindes 4 år i træk for at vinde den til ejendom. Den vandt vi. Stolte var vi, og om aftenen, det var en lørdag, inviterede Sybbe til aftensmad på Sverdrup Kro.

Jeg ringede hjem til mor og far for at fortælle, at vi har vundet pokalen for 4. gang, og dermed som ejendom. Og det var før mobiltelefonens tid. Jeg fik lov til at ringe oppe fra havnemesterens kontor, og det første man kom i kontakt med, var en dame der sagde ”Øsby central” Så kunne man oplyse det nummer man ønskede at komme i kontakt med.

Det første år jeg sejlede med Sybbe var vi også med i Gråsten. Det var ikke så meget luft. Fjernsynet kom forbi den dag, og vi var med i fjernsynet om aftenen, og da kunne man tydelig se det åbne cockpit.

Generelt sejlede vi godt. På kryds holdt jeg øje med højden og prajede Sybbe når han holdt for højt. Vi vandt flere præmier og pokaler i årenes løb. Også Aabenraa Fjords Blå Bånd. Dette bånd findes inde i sejl clubbens restaurant.

Blå Bånd sejladsen, som vi kaldte den var altid årets sidste sejlads. Så var der ikke mere at komme efter. Man kunne lige så godt sejle hen til mastekranen for at tage masten ned og derefter tage båden på land.                                                                                                      

Vi deltog også i natsejladsen ”Als rundt” Normalt altid i juni måned. Jeg fik engang selv lov til at sejle båden rundt som skipper og med ”Kedde” Hansen, kaldet ”Kedde Patent”, og Poul Nielsen som mandskab. Den gik ikke så godt for at sige det mildt. Jeg havde ikke erfaring nok med at sejle natsejlads

På den aktuelle sejlads skulle vi sejle nordpå, det vil sige vi skal starte nord for broen, den gamle bro skal det siges, for den nye bro var ikke bygget på dette tidspunkt. 

Da vi kom op til Nord als blev jeg usikker. Sejler vi langt nok til havs for ikke at gå til grund? Hvor er bøjen? Hvorfor kan vi ikke finde den? 

Vi kunne ikke finde den. Så for at være sikker, sejlede jeg et ekstra godt stykke nord for land, så derfor kom vi langt bagefter, desværre. Og så kom drilleriet bagefter såsom ”Julle Nordals” eller ”Julle Barsø” Det var i 1963. Jeg har lige set efter i et af mine fotos fra den tid. På vejen hjem fortøjede vi ved en af bundgarnspælene ved Knudshoved og fik frokost.

S

Sybbe kunne godt lide lange ture. Så det ene år sejlede 

vi til Fåborg for at sejle en kapsejlads og hjem næste dag. Fin tur. Udover Per Dam Andersen havde vi Sybbes søster, Karin, med. Det var i 1962.

En anden gang tog vi på en efterårstur til Dyreborg, nede ved Fåborg. Det blev mørkt da vi kom ned til Lyø. Pludselig kunne vi lugte sandstranden, det vil sige, at vi var på forkert kurs. Straks faldt vi af, og vi kom fri af Lyø Trille. Vi var den eneste sejlbåd i Dyreborg den nat. Om sommeren er der normalt så mange både på havnen, at man kan gå på tværs over havnen via bådene.

Sommerture.

Sommerturen til Landsstævne i Ebeltoft 1963.

I de år jeg sejlede med Sybbe var vi på nogle sommerture sammen. Som regel altid ned til det sydfynske øhav. Det er et meget flot område. Mange små hyggelige øer og småhavne, så man behøver ikke at sejle mange sømil hver dag før man kom til en ny havn

I 1963 ville vi deltage i Landsstævnet i Ebeltoft arrangeret af Århusklubberne og KDY. Vi har været nogle dage af sted, hvor vi indtil vi fra Svendborg sejlede til Nyborg, Kerteminde, Ballen på Samsø og Langøre, og endte i Ebeltoft.

Nyborg var en lille hyggelig havn hvor Skoleskibet ”Danmark” var på besøg. Turen til Kerteminde gik også fint. Det var før Storebæltsbroens tid, så vi kunne sejle tæt forbi indsejlingen til Knudshoved færgehavn. Vi fik frisk luft med sø da vi kom på vej ind i Kerteminde bugt. Vi lagde til ved en fiskerbro i Kerteminde. Vi skulle blot tage hensyn til strømmen der kom ind fra Kerteminde Nor da vi lagde til. Det var før den nye havn var bygget.

Dagen efter til Ballen, og naturligvis også en hyggelig lille havn. Og dagen efter sejlede vi til Langøre der ligger i Stavns Fjord på Samsø. Sybbe havde styr på navigationen fordi man skulle tage hensyn til flere afmærkninger undervejs. Man skal også tage hensyn til øerne Kyholm og Lindholm.

Langøre er en naturhavn. Man kan gå til anker i bugten eller

fortøje til en af broerne. Ud for Langøre ligger der et langt rev der hedder ”Besser rev” hvor flere fuglearter har deres domæne.

Langøre har man brugt siden vikingetiden, og i 1981 blev landarealer omkring fjorden fredet. Det er et fantastisk dejligt område. Også historisk er det et interessant område, idet man har fundet undersøiske bopladser fra Ertebølletiden med mere. Forestil jer at sidde i cockpittet lige som solen går ned og månen står op, og så høre fuglestemmerne fra Besser Rev – er det noget der er smukkere?

Den efterfølgende dag sejlede vi afsted fra Langøre med kurs mod Ebeltoft. Og hvor tredje mand, Hans Berg fra Aabenraa finder os og stiger om bord og skal deltage i kapsejladsen og bagefter med til Aabenraa.

Jeg kan ikke huske hvor mange sejladser vi startede i. Ej heller hvem vores konkurrenter var. Det kunne være SSA både og eller Nordisk 22ère. Jeg kan heller ikke huske, om vi fik nogle præmier. Men jeg kan huske at fregatten ”Jylland” var slæbt fra København til Ebeltoft hvor den skulle renoveres og genopbygges og derefter blive liggende i Ebeltoft som museum.

På fregatten var der reception for deltagerne, og vi havde naturligvis set frem til at se dette kendte skib. Men sikken en stor skuffelse. Som man kan se fra vedlagte kopi, var der nogle store plader som man bruger som tag. Ingen rigning, og når man kom om bord, var der sat adskillige store sø sten inden borde for at sikre, at den ikke kæntrer. Men det var nogle hyggelige dage. Oppe på kajen havde man rangeret nogle togvogne frem. Der kunne juniorerne sove i, for dem der ønskede dette Og det var et sted hvor der bare skete noget efter dagens sejladser. Hver aften: fest og ballade.

Vi var ikke den eneste Aabenraa båd i Ebeltoft. Sejl Clubbens juniorbåd ”J 11, Puk” deltog også. Henrik Reese var skipper og havde Bruno Hansen og Mikael Rosenmeyer Nielsen med som besætning. Jeg kender ikke deres placeringer. De har haft et problem undervejs til Ebeltoft. Henrik Reese fortalte mig engang, at de blev nødt til at købe rundstykker for at de på posen kunne se hvor de egentlig lå med båden. Det er ellers en af de gode vittigheder man ofte griner af.

Togfører B. Laustsen, også fra Aabenraa, var på sommertur med familien i hans motorbåd, og var også landet i Ebeltoft. Dem besøgte vi en aftenstund, og medens vi sad og hyggede os kom sejlbåden ”Ferro IV” fra Aabenraa sejlende forbi på slæb af en motorbåd. På dækket sad Finn Arnold Hansen og holdt fast om masten, og det så som om der var brud på masten. Lige over dækket var viklet tovværk rundt om masten. Ejeren af ”Ferro IV” var B. Laustsen søn, ”Egon Laustsen”. Ham kaldte vi for ”Æ gårne”

Vi skyndte os hen til ”Ferro IV” for at få at vide hvad der var sket. Det viste sig, at de var gået ud af kurs, og var gået på grund ud for øen ”Hjelm” Der var et brud på masten, og derfor har de forstærket den ved at vikle tovværk rundt om den. Det var held i uheld at Egon Lausten kom til Ebeltoft, fordi Bruno Hansen var kommet til skade med den ene hånd og ikke kunne deltage i kapsejladserne. Egon kunne så deltage i ”Puk” Om masten var brækket helt i stykker eller hvordan de kom hjem til Aabenraa, siger historien ikke noget om.

Efter nogle dejlige dage i Ebeltoft dampede vi hjemad en lørdag eftermiddag. Skønt vejr, men ikke meget vind fra østlig retning. Vi styrede mod Hou hvor vi ville overnatte. Men vi kom for tæt på den grund der ligger lige udenfor Hov. Der var sandbund og ikke megen sø. Først prøvede via at varpe os ud med ankeret. Men det hjalp ikke.

”Diana” stak ca. 1,20 m, tror jeg det var, og bådens største dybde lå for enden af kølens hæl, så jeg hoppede i baljen. Jeg kunne sagtens bunde og satte skulderen under hækken og kunne stille og roligt løfte båden fri. Derefter kunne vi sejle ind i havnen, og uden skader over hovedet.

Dagen efter fortsatte vi mod Aabenraa med fortsat let vind Vi ankom Aabenraa havn sidst på eftermiddagen efter en still og rolig sejlads, selvom vi undervejs blev nødt til at starte ”Seagull” – påhængsmotoren, og den runger som en store tromme i agter skibet. Det er alligevel et par sømil fra Ebeltoft til Aabenraa, specielt hvis vinden er svag. Det var afslutningen på en Meget, Meget fin tur.

Andre sommerture.

Marstal.

Med hensyn til Dyreborg som jeg har nævnt om tidligere, vil jeg fortælle, at vi en engang sejlede fra Dyreborg og uden om Ærø til Marstal, og det var en fin sejlads. Vi lagde til ved siden af en sejlbåd fra Schleswig. Hyggelig besætning. ”Oma” var med om bord, en hyggelig ældre dame, og jeg mener hun havde familie på Kegnæs. Vi blev inviteret om bord, og havde en meget hyggelig aften.

Da vi skulle tilbage til ”Diana” fik jeg overbalance, tog fat i en redningskrans som sidder løs som den skal, og faldt i vandet. Jeg knuste et glas i min hånd, og den blødte naturligvis. Sybbe var hurtig til at give min hånd en ”polt” hvorefter jeg fik tørt tøj på. Mine briller og min pibe mistede jeg ikke. Næste morgen da vi skulle af sted sagde skipperen på Schleswiger båden: ”Dieser Tag wird zur Sau erklaert” Han havde tømmermænd. Det var et eller andet i flaskerne i går aftes han ikke kunne tåle. Vi fejlede intet, havde ingen tømmermænd og sagde ”auf wiedersehen”

2 Andre småhavne.

Så er der to havne som jeg kun har været i engang, og garanteret ikke kommer tilbage til i resten af mine dage. Begge havne er fine, men man besøger dem ikke så tit.

Det første havn er øen ”Drejø” som ligger næsten stik nord for Ærøskøbing. Det er sådan, at når man sejler i det sydfynske øhav er det nødvendigt at have gode søkort med om bord. Ellers kan man risikere, at man går på grund. Det var i 1963 hvor vi var på vej til Landsstævnet i Ebeltoft.

Vi havde derfor forberedt os turen til Drejø Gammel Havn ved at se på søkortet. Ifølge søkortet går der en rende ind til havnen med almindelige afmærkninger. Men da vi kom tættere på havnen, kunne vi ikke se afmærkningerne, indtil vi fandt ud af, at afmærkningerne var benzindåser, natpotter, oliedunke og linende. Men vi kom ind i havnen og fik fortøjet med et anker ude agter. Vi var den eneste sejlbåd i havnen. Det var et hyggeligt sted, og senere på aftenen gik vi en tur ned til færgebroen.

Næste morgen stak vi til søs efter morgenkaffen, og vi fulgte renden ud for ikke at gå på grund. Men lige ude ved den sidste ”afmærkning” gav der et bump og vi sejlede over et eller andet. Vi så på søkortet men der er ingen afmærkning der skal give et ”bump” Da vi tog båden på land til efteråret, kunne vi ikke se skader på kølen – heldigvis.

Det andet sted er ”Helnæs bugten” Den ligger syd for Assens. Vi sejlede så langt ind i bugten som muligt og kom helt ind til ”Brunshuse” Der er kun en vej mellem ”Brunshuse” og Lillebælt på den anden side. Der var ikke så dybt, så vi blev nødt til at hale os ud til ankeret for at vi ikke gik på grund hvis vandstanden falder. Efter morgenmanden dampede vi ud af ”Helnæs bugten” Også en rigtig fin tur.

Der var en person der engang stillede en af mine sejlerkammerater følgende spørgsmål: ” Hvad laver i egentlig når i sejler”? Hun svarede: ”Vi sejler” Selvfølgelig, sådan var det, men det var også tid til at hygge. Engang sejlede vi fra Bågø, NV for Assens, sydpå, let brise fra NV, skyfrit, varmt, dejligt vejr, spileren på.

Så skulle der hygges. Jeg tog min rejsegrammofon frem og stillede den på agterdækket, og satte en plade på, jazz eller rock. Men det varede ikke længe, så kunne den ikke mere. Solens varme havde ødelagt pladen. Det var den hygge. Sybbe havde også en plade med, lidt mere seriøst, blot som mod spil mod midt musik.

At sejle med Sybbe var altid med ”fri kost og logi samt saltpastiller” Vi kunne ikke sejle uden saltpastiller. De bedste saltpastiller var fra en lille købmand i Dyreborg. Dagens madration kunne se sådan ud:

• morgenmad: kaffe og krydder med marmelade og ost
• middag: som regel brød med pålæg,
• aften: dåsemad som eksempel vis, kan være bøf eller karbonade eller frikadeller med kartofler.

Ja, og naturligvis havde vi altid en pilsner og/eller sodavand, og selvfølgelig også en dunk med ferskvand.

Afslutning.

Sybbe har over flere omgange spekuleret på om han skulle sælge ”Diana” og i stedet købe en Nordisk Folkebåd.

Jeg tror, at han i 1964 bestilte en ny Nordisk Folkebåd hos bådebygger Thorkild Lind i Middelfart, og i 1965 blev den afleveret til Sybbe. Den fik navnet ”Dina” FDEN 426.

Jeg mener jeg fik 2 sejladser med ”Dina”. Den ene var til natsejladsen Als rundt hvor vi havde meget luft fra SØ der gav meget sø, og vi skulle først ned til Pøls Rev. Så hvidt jeg husker var vi 4 mand om bord: Sybbe, ”Tyk Sjønne”, major Beier og undertegnede. Sjønne havde travlt med at lænse båden. Jeg havde et lille kamera liggende i agter skuffen. Skuffen var ikke vandtæt, så da jeg åbnede skuffen, var den fyldt med saltvand og kameraet duede ikke mere.

Og den 2. sejlads med ”Dina” var til en kapsejlads i Egernsund i efteråret 1965, lige inden jeg rejste til England.

Jeg ved ikke hvem der købte ”Diana”, men jeg har set den i 1992 i Aabenraa. Den kom tilfældigvis til Aabenraa på det samme tidspunkt hvor DFÆL (Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer) havde sommerstævne i Aabenraa.

Jeg kunne straks godkende båden da jeg kom ned på broen. Den var hjemmehørende i Wedel, tæt ved Hamburg. Jeg talte med besætningen og spurgte om båden var indrettet på denne og denne måde, og det bekræftede de. De var derfor meget interesserede i at høre, at den har været hjemmehørende i Aabenraa. Jeg ringede til Sybbe, og han kom ned til båden om aftenen. Det var stor glæde for mig at se båden igen.

Da jeg kom hjem fra England, havde Sybbe købt en ”Vega” som jeg var ude at sejle med en enkelt gang. I de senere år havde han forskellige bådtyper. Jeg var ude at sejle med ham, og hans svigersøn, Jens Rønn, i den sidste båd han havde. Den var meget moderne og kunne forskellige ting automatisk.

Sybbe afgik ved døden den 26.2.2012, 80 år gammel, en fantastisk god sejler kammerat. Han var en rigtig sejler.

Æret være Sybbes minde.

Gemt som: Kajs Genealogi/mine erindringer/7/Diana.

Kaj J. Nielsen.