Så mødte vi Jack Sørensen fra Århus som blev et godt bekendtskab som jeg har mødt flere gange i årenes løb enten i forbindelse med forskellige sejladser og en enkelt gang hos Hilde Iversen der inviterede os til et arrangement hos hende for mange år siden.

Derudover var vi sammen med årets vinder FDEN 250 Miki IV fra Skovshoved Sejlklub, ejer Svend Mik-Meyer hvor vi fik lov til at ”bide” i guldpokalen for at få en tår champagne.

Det var igen en fin uge og et godt arrangement. Besætningen på den lokale folkebåd ”Poncho” var vor kontaktperson hele ugen. Det var meget hyggeligt at være sammen med dem, og var meget behagelige mennesker.

Socialt har arrangørerne blandt andet indbudt til et arrangement på den firemastede bark ”Passat” som i sin tid tilhørte rederiet F. Laeisz i Hamburg. Populært blev rederiet kaldt for navnet The Flying P-Liner. ”Passat” ligger i dag i Luebeck-Travemuende. Det var interessant at komme om bord på en af de gode gamle Kap Horn firemaster.

Det var lange dage ude på vandet med solskin hverdag og let luft. Vi skulle naturligvis være sikke, at vi hele tiden kunne holde væskebalancen i orden.

Men det kom til at knibe, så vi blev nødt til at få købt nogle øl hos en skibshandler. Vi skal dog udklarere hos Tolderen før vi kunne få flaskerne om bord. Det at udklarere betyder, at vi faktisk ikke måtte komme tilbage til Travemuende igen. Tolderen måtte ikke se at vi kom tilbage til Travemuende efter dagenes sejladser, og der kom vores venner, Erwin og Guenther, os til hjælp. Når de slæbte os ind i havnen igen, havde vi ingen sejl på, og tolderen kunne ikke se vores sejlnummer.

Nævnte jeg, at vi totalt sammenlagt fik en 4. plads? Det var vi godt tilfredse med.

Farvel til Travmuende med kurs mod Årøsund.

Tidlig lørdag morgen sejlede vi nordpå med kurs mod Årøsund. Vi vil se om vi kan nå at komme med i en kapsejlads i Årøsund.

Bruno stod tidlig op. Satte sejlene, startede motoren og så af sted. Der var kun let luft, så vi kunne forudse, at det blev for motor næsten hele vejen. Vi havde ikke benzin nok og sejlede mod Bagenkop. Fik hurtig benzin på, og derefter af sted igen.

Vi ankom Årøsund sent lørdag aften, men heldigvis tidlig nok til at hilse på til de tilmeldte folkebådssejlere inden de gik til køjs. De var lidt imponerede over, at vi nåede at komme til Årøsund i tide.

Vi spurgte om vi måtte deltage i søndagens sejlads. Vi skulle normalt altid tilmelde os nogle dage i forvejen, men der var ingen der protesterede. Jeg mener at kunne huske, at man allerede havde sejlet en sejlads om lørdagen, så vi ødelagde ikke noget for de andre både.

Vi fik en fin sejlads og fik en nr. 2 i dagens sejlads. Ugens sejladser i Travemuende har givet os mere erfaring, og vi var et godt indarbejdet team. Sailing masteren skal styre de taktiske ting under sejladsen. Og Per som skipper skulle alene styre båden optimalt. Bruno kommanderede med os så vi gjorde de rigtige ting på de rigtige steder.

Efter dagens sejlads sejlede vi båden til Haderslev. Det har  været en MEGET, MEGET FIN UGE.

 

 FDEN  381 ”Tinka”

Afgang.

Turen med ”Tinka” til Tårbæk juli 1970.

Fredag, den 3. juli 1970 tog jeg af sted med Per Krag-Iversen og Erling Nagot Sørensen til Tårbæk hvor vi skulle deltage i årets guldpokal for folkebådene.

Vi afsejlede i tide fra Aabenraa for at kunne møde med FDEN 379 ”Kit” fra Haderslev ud for øen Linderum kl.19.00. Besætningen var Niels J. Ebbesen, også kaldet ”Nolle”, hans kone Amy og tredje mand Bent. ”Nolle” var glarmester. Derfor skulle båden hedde noget inden for glas, og derfor fik den navnet ”Kit” Denne besætning har været sejlerkammerater helt fra begyndelsen af 60èrne. 

Vi ankom til Linderum lidt før kl. 19.00. Linderum er et vildtreservat, og ligger udenfor Haderslev fjord.  Medens vi lå og ventede på ”Kit” lage vi mærke til en motorbåd der vinkede til os konstant med en jakke eller lignende. Vi fandt dog hurtigt ud af, at de var i nød. Det internationale signal for ”nød” er blandt andet ved at vifte eller vinke med et flag.

Vi sejlede hen til dem, og da vi kom på prajehold, spurgte vi om der var noget galt. De svarede, at deres motor var gået i stykker, og spurgte om vi ville sejle en af dem ind mod kysten, så de kunne få hjælp.

Naturligvis ville vi gerne hjælpe dem. Vi fik en mand over til os og sejlede ind mod sydsiden af Haderslev fjord. Vi sejlede så langt ind vi kunne, og personen hoppede i vandet. Han var ikke så høj, så han kunne lige få næsen oven vande. Da han var kommet ind på kysten, forlod vi stedet, og i mellem tiden kunne vi se ”Kit” var klar til at sejle sammen med os.

Ved cirka midnatstid sejlede vi under den nye Lillebæltsbro der endnu ikke var færdig. Den blev indviet den 21. oktober 1970.

Fin sejlads i nattens løb, let til frisk vind fra NW, så vi kunne sejle cirka halv vind op mod Sjællands Odde. Det var meningen, at vi ville sejle igennem Snekkeløbet i stedet for at sejle ovenom Sjællands Odde. Jeg ved ikke hvor mange sømil vi kunne spare ved at sejle igennem Snekkeløbet. 

Men vi kunne ikke finde indsejlingen, så vi skar op, og besluttede os for at sejle nord om Sjællands Odde. Vejret var fint, og selvom der var en del sø, nød vi sejladsen. Det var kun Per og mig der havde vagten. Erling sov så sødeligt, og stod først op ad formiddagen.

Kurs mod Helsingør.

Vi rundede Sjællands odde ved middagstid, og det var frisket en del op og med større sø. Nu kunne vi sejle med vinden agten ind, så vi satte spiler stagen på og storsejlet til den anden side, og så bare fuld fart med kurs mod Helsingør.

Undertiden dykkede forskibet sig ind i søen så det lå under vand. Men ingen fare.                                                                                                                                                                                 Det var rigtig folkebåds sejlads på læns. Dejligt. Vi fik let frokost, men Erling blev lidt søsyg, og måtte ofre sig en smule. Men den øvrige besætning var enige om, at Erling ville være helt på toppen når vi kom til Helsingør.

Vi ankom ved 18-tiden, det vil sige en rutsjetur på 6 timer, og Erling? Han var som forudset helt på toppen, og den første mand til at stige over på kajen i Helsingør.

Begge besætninger blev enige om, at vi ville have noget dejligt at spise, så vi gik hen til ”Hotel Hamlet” Men da vi spurgte, om vi kunne få en god middag blev svaret: ”Desværre, alt er optaget” Vi havde glemt, at det var den 4. juli, USA`s uafhængighedsdag, så derfor var alt optaget.

Efter lidt snak endte det dog med at vi fik lov til at komme indenfor. Ikke i restauranten, men i et lille separat rum. Men vi skulle igennem restauranten hvor alle gæster var i fineste tøj. Jeg tror de var lidt chokeret over vores påklædning. Men vi fik en dejlig middag, og derefter ned til bådene igen, og så til køjs.

Taarbæk Sejlklub.

Efter morgenmaden, om bord, sejlede vi mod Taarbæk Sejlklub. Vi fik en plads og begyndte med at få os installeret. Her var der mulighed for at få vores grej ind i en skole. Det var fint. Så behøvede vi ikke at tømme båden hver morgen og få det om bord igen efter sejladserne.

Jeg må desværre tilstå, at jeg ikke kan huske noget om sejladserne. Men en ting er sikker: vi fik ingen præmie. Men vi kom i fjernsynet, det var noget nyt for os.

Arrangørerne har arrangeret en bustur i Lyngby -Taarbæk kommune. Vi fandt selv ud af, at vi ville en tur op på Bakken for at se ”Cirkusrevyen” Det var i den tid hvor Dirch Passer optrådte, blandt andet med ”Kulmulen.” Han var en fantastisk skuespiller, og hvor var det sjovt.

Derudover var vi inde i ”Øl og Vin God” på Bakken hvor Per mødte en gammel soldaterkammerat.

På havnen hyggede vi os sammen med sejlerkammeraterne. Per Damm kom forbi. Ham har jeg sejlet med mange gange, og på dette tidspunkt var han hos militæret på Sjælland. Men generelt var det en MEGET fin uge på Øresund.

Afgang.

Efter sidste sejlads fik vi grejet om bord, og vi forlod Taarbæk. Kursen var sydpå. Tæt ind forbi lufthavnen hvor vi kunne se de store flyvemaskiner hvor de lagde an til landing og var langt nede. Det var før Øresundsbroens tid.  

Hen under aften sejlede vi ind til Rødvig hvor vi overnattede. Tidlig næste morgen forlod vi Rødvig og havde Lohals som mål.

Jeg mener vi havde påhængsmotoren på i starten. Vi kom først ind i Bøgestrømmen og videre under Dronning Alexandrines Bro og til sidst sejlede vi under Storstrømsbroen ved 12.00 tiden ud mod Smålandsfarvandet.  Og derefter var det kun hårdt kryds op mod Langeland i hård luft i helt klart vejr. Vi kunne ikke holde Langeland oppe, og derfor blev vi nødt til at slå et slag før vi kunne holde kursen til Lohals. Men da var det blevet mørkt. Husk på, vi havde ikke sommertid på dette tidspunkt.

Vi fik hurtigt en god plads. Vi fik lidt at spise inden vi gik til køjs. Det har været en dejlig lang dag.  Vi besluttede os for at stå meget tidlig op og vil sejle til Svendborg for at få morgenmad, og vil gerne til Aabenraa i løbet af aftenen. Vi skulle på arbejde dagen efter.

 

 Søndag, den 12. juli 1970.

Som aftalt, kom vi tidligt af sted. Det er ikke så langt til Svendborg, og da vi fortsat havde frisk vind, ankom vi til Svendborg tidlig på formiddagen.

Per blev dårlig undervejs. Han var ved at få migræne. Han havde familie i Svendborg og vi fik familiens navn og adresse, og aftalte at så frem vi blev mødt til at aflevere ham i Svendborg ville Erling og mig selv, fortsætte til Aabenraa. Heldigvis fik Per det bedre. Han havde en tablet mod migræne, og den hjalp.

Efter morgenmaden kunne vi fortsætte mod Aabenraa. Hen på eftermiddagen lagde vi til på Lyø for at få engang kaffe med mere.  ”Kit” fortsatte mod Haderslev. De havde længere hjem end vi havde, og vinden havde løjet lidt.

Der var fortsat kryds på vej til Aabenraa. Ved midnatstide ankom vi til Aabenraa, efter en fantastisk dejlig tur.

Jeg har talt med ”Nolle” nogle år senere, og han synes også det har været en fantastisk god tur.

FDEN 541 ”Tibbe”

I 1972 solgte Per ”Tinka” til

Vest-Tyskland. I 1978 var Per

tilbage i Folkebådsklassen.

Han købte FDEN 541 ”Tibbe”,

bygget af Thorkild Lind 1969.

Per Kragh Iversen købte denne

båd i 1978 af Erik Andreasen.

Båden blev i 1975 brugt som

form for Folkebåd centralens

plug til produktion af glasfiber

folkebåde.

Per faldt den 9. september 1978 over bord ca. 1 sømil syd for Kalkgrunden Fyr ved Flensborg ydrefjord og druknede. Han var på vej hjem fra Trudelmaus-Pokal sejladserne i Kiel sammen med sin svoger da ulykken skete.

Det var meget, meget tragisk. Hilde besluttede sig for at fortsætte at sejle med ”Tibbe”, med hende ved roret, og sejlede i mange år med denne båd ind til hun lage op i begyndelsen af år 2000.

Erling Nagot Sørensen og Hjalmar Schultz sejlede med hende i mange år til DM, guldpokalsejladser og mange flere sejladser.

Jeg har også sejlet med ”Tibbe” og Hilde i flere sejladser, men mest i de senere år og primært til sejladser lokalt. Den sidste sejlads vi havde sammen, var lørdag den 27. september 2003 til ”Last Fight” i Dyvig. Vi fik ingen præmie. Men vi oplevede, at båden trak en del vand på krydset, og vi kunne ikke nå at lænse den på lænse benet. Den vrider sig åbenbart på kryds.

Vi havde to sejladser den dag. Efter sejladserne var der arrangeret middag og bal. Og det var bal som i gamle dage, det vil sige med levende musik ind til efter midnat. ”Hjalmar Schultz”, også kaldet ”Jalla” var altid den person der lukkede aftenens bal.

Hilde har flere gange inviteret til ”Eisbein und Sauerkraut” i vinterens løb. Herligt. Det var altid nogle meget hyggelige aftener.

Hilde solgt båden i 2003/2004. I sommeren 2012 blev båden købt af Dansk Museum for lystsejlads på Valdemar Slot, hvor den indgår i den permanente indendørs udstilling. ”Tibbe” blev, som det første lystfartøj i Danmark erklæret bevaringsværdig af Skibsbevarings Fonden i 2012.

I dag, 2022, står ”Tibbe” i Danmarks Museum for Lystsejlads i Svendborg.

Kuriosum: I de år som skipper på ”Tibbe”, har Hilde sejlet 55 kapsejladser med denne båd. Det er bare fantastisk. Godt gået Hilde!

Bruno Quist og folkebåde med flere.

Jeg opfatter Bruno til at være min mentor for at lære at sejle. Jeg henviser til mine sejladser med Bruno i 1956. Efter piratjolletiden sejlede han i Finnjolle et stykke tid. I 1965 købte han sin første folkebåd, FDEN 289 ”Amiga” Og fra dette årstal og til dato, har folkebåden været i sit hjerte. Til dato har Bruno haft 8 forskellige folkebåde.

Fra 1969 har jeg sejlet med ham i flere af hans både: nr. 289, 457, 840 og til sidst nr. 929, og alle med navnet ”Amiga”. Derudover havde han en Elvstrøm 32 og en Målø.

FDEN 289, ”Amiga,” og FDEN 457 ”Amiga”

I 1969 solgte Bruno FDEN 289 ”Amiga” som jeg har sejlet i en del gange. I foråret 1970 købte Bruno FDEN ”457” i Fredericia. Vi fik meget hurtigt båden klargjort til forårets sejladser.

Jeg har kun sejlet med denne båd nogle enkelte gange i løbet af 1970. Det var en dejlig båd, let at sejle med. Jeg mener vi var med til Pinsesejladserne i Bågø hvor vi desværre fik en skade på båden, som dog kunne repareres uden problemer.

Efter sommerferien stoppede jeg mit sejlerliv med ”457” fordi jeg nu var ved at stifte familie sammen med Karen. Det bliver fremover kun til lokale sejladser, men det havde jeg det godt med.

Jeg kan ikke huske hvilke sejladser vi havde i 1969 og 1970. Men det er en sejlads som jeg synes var meget spændende, og det var i FDEN i 457 i 1970. Det drejer sig om årets natsejlads Als rundt.

Den startede som regel lørdag aften kl. 20.00. Oftest blev bådene sendt syd om Als, men i dette år blev sejladsen startet mod nord, det vil sige vi skulle starte nord for den gamle bro.

Den nat var der ikke meget vind. Vi listede kun igennem Als Sund og Als fjord. Jeg mener det var den nat jeg tabte et par briller cirka lige udenfor hvor den nye bro ligger.

Kl. cirka 06.00 var vi kun nået op til Nordborg Fyr. Vejret var strålende, og endelig kom der lidt luft fra NØ, 3 – 5 sekundmeter, og vi lå foran. Det var dejligt. Vi nød det dejlige vejr og hørte ”Hafenkoncert” fra Hamburg fra kl. 06.00.

”Hasy”(Harry Knudsen Hansen) parkerede sig selv oppe på fordækket foran fokke staget, og nød livet. Men vi blev dog nødt til at koncentrere os om sejladsen for vi havde nr. 2 tæt på.

Nummer 2 var nemlig FDEN 436, ”ViVa” tilhørende Ernst August Rasmussen også kaldet ”Æ dyrdochter” Han var også fra Aabenraa, og var en meget dygtig folkebådssejler som har taget mange pokaler i årenes løb.

Vi sloges sammen, hele vejen til Sønderborg. Det var meget spændende. Afstanden imellem os var cirka 30 – 40 meter konstant, og vi kunne holde ham hele vejen.

Men da vi kom ud for Kegnæs, var det nær gået galt for os. Vinden tog til jo tættere vi kom ind under land og blev mere og mere gunstig for os. Det ville vi naturligvis benytte os af, så vi kom tættere og tættere mod land. Vanddybden blev mindre og mindre, så pludselig kunne vi se, at vi ville gå på grund da vi var kommet inden for revlerne. Hvad gjorde vi så?

Bruno faldt af, væk fra kysten samtidig med at han fik båden til at krænge ved at hale storsejlet hjem, og sammen med ”Hasy” og mig gik vi op til bagbord stag og så ”buldrede” vi over grunden, men det var meget tæt på, at vi ville blive hængende.

Vi var heldige. Vi kunne holde ”Viva” stangen og gik kort tid efter i mål som nr. 1 i vores løb. Dejligt. Vi fik meget sølvtøj med hjem. Så startede vi påhængsmotoren, og sejlede mod Aabenraa.

Det var en rigtig dejlig nat sejlads rundt om Als. For nogle år siden blev det ændret til en dag sejlads. En nat sejlads har sin charme, hvis vejret er fint.

Bruno skifter bådtype.

Jeg er næsten færdig med sejladserne sammen med Bruno. Men der mangler et par småting som jeg synes skal med i mine fortællinger.

I et par år prøvede Bruno at sejle i Elvstrøm 32 fod. En rigtig dejlig båd. Velsejlende og vel indrettet. Jeg har været med et par gange på denne dejlige båd.

Jeg har altid været meget glad for at sejle sammen med Bruno. Han var en god skipper. Men når det strammer til, kunne han godt blive krads.

Jeg var med om bord i en Blå Bånd sejlads i Elvstrømmeren. Frisk luft fra nordøst og på kryds ud af fjorden. Jeg skulle gå op til masten for at justere en af vanterne.

Men det lykkedes mig ikke, og sagde til ham at masten er bøjet den forkerte vej. Men så sagde Bruno: ”DET ER PJAT. DU ER FULD. KOM HERNED”

Så gik han op på dækket og forsøgte selv. Men resultatet blev, at vi gik i havn og båden fik en ny mast.

FDEN 929 ”Amiga”

Jeg skal have en ny ”skipper” Hans Clausen har solgt ”Eleonora”, desværre. Så nu er spørgsmålet hvem jeg har lyst til at sejle med. Jeg har lyst til at sejle med Bruno igen. Han har købt FDEN 929 ”Amiga” og har hyret ”Jalla”, så jeg spurgte Bruno om han mangler en gast, og det gør han, så jeg fik en hyre om bord ved ham, jeg tror det var i 2008

Jalla er også en gammel ASC sejler. Jeg tror han blev medlem i ASC i 1954, og har sejlet indtil han døde i 2013, 73 år gammel efter han fik diagnosen kræft i foråret 2013.

Jeg har hjulpet Bruno med at gøre båden klar i foråret. I 2015, tror jeg det var, faldt jeg ned fra dækket og ned på jorden. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt.

Nu mangler vi en tredje mand om bord. I 2016 fik vi ”Benno” om bord. Også en gammel ASC sejler. Ham har jeg sejlet med før om bord på ”Eleonora”. I 2014 og 2015 hvor det kun var Bruno og mig om bord gik det faktisk godt for os. Vi vandt klubmesterskabet, blå bånd og sejladserne for folkebådene.

Nu skal det siges, at det bliver færre og færre antal både hvert år. I folkebådsklassen har vi dog været det samme antal i de senere år nemlig 3 både i alt. Først FDEN 731 tilhørende Niels Kjempf, og FDEN 1005 tilhørende Finn Madsen.I 2016 kom Henrik Reese også på banen, og ham kan vi ikke slå.

I 2017 fik vi en mast af aluminium. Den gamle var udtjent. I slutningen af 2017 ser der noget kedeligt ud. Bruno fyldte 80 år den 26.8.2017. Hans ”husker” er ikke så aktiv mere, så båden kommer tidligere på land end normalt.

Vi fik båden i vandet i 2018, og fik sejlet, men der var ”huller” i årets løb. En torsdag sidst hen på sæsonen 2018 får vi af Bruno oplyst, at han er træt af at sejle, og ønsker at båden sættes til salg. Den aften sejlede vi ikke. Vi gik op i klubhuset og fik et par pilsnere i stedet.

Det var en meget trist aften. Nu er det slut. Når båden skal sælges og Bruno stopper er det også slut for mig. På det sidste havde Kirsten det ikke så godt så det hele passede sammen.

Jeg har været aktiv siden 1956, så nu stopper jeg endeligt september 2018.

Så er det slut med at sejle for mig.

Bruno sov stille hen den 3. juni 2022, 84 år. En fantastisk god sejler kammerat Han var en rigtig sejler. En god repræsentant for Dansk Sejlsport.

Bruno har deltaget i flere end 140 kapsejladser siden 1965 – 2018.

Tak for alle de gode sejladser vi har haft sammen, Bruno.

Kaj Julius Nielsen.