Nordisk Folkebåd, F.

Jeg vil nu fortsætte med nye sejlsports oplevelser. Det jeg mest vil fortælle om vil være om de mange ture jeg har haft om bord på nogle af de Nordiske Folkebåde, og lidt ekstra.

Nordisk Folkebåd.

Jeg vil starte med den Nordiske Folkebåd, eller bare Folkebåden som den kaldes i daglig tale. Det er en entype klassebåd konstrueret 1942. Oprindelig bygget i træ med en træmast, men nu produceres den hovedsageligt i glasfiber med aluminiums-mast. Som navnet antyder, har den sine rødder i Norden, men har siden sin debut spredt sig i store dele af verden. Den er en meget velsejlende båd. Er kendt som en hurtig kapsejler og i frisk vind har andre almindelige kølbåde svært ved at følge med.

Længe overalt: 7,68 m, bredde 2,20 deplacement 1,930 kg, ballastandel 53,9% hvilket giver en meget stabil båd. Totalt sejlareal på 24 kvadratmeter med fok og storsejl.

FDEN 66 ”Amber”

Første folkebåd jeg har sejlet i, var FDEN 66, ”Amber” bygget i 1949, ejet af direktør Peter Callesen, Aabenraa, far til Heinrich Callesen. Som nævnt tidligere sejlede jeg med Heinrich i hans juniorbåd. Vi blev inviteret med i en kapsejlads i Aabenraa Sejl Club kaldet Aabenraa Sejl Clubs Blå Bånd.

Sejladsen startede lige udenfor klubbens klubhus som på det tidspunkt lå på østsiden af Sydhavn. Og derfra ud til en bøje for enden af fjorden ved indgangen til Alssund. Det var en fin sejlads, men vi vandt ikke ”Det Blå Bånd”

Jeg syntes det var en dejlig, og stor båd. Det er nok fordi jeg endnu var junior i clubben. Peter Callesen syntes den var for lille, og derfor blev den solgt meget hurtig. Sammen med Heinrich var vi med hans far og mor en tur til Odense for at bese en anden båd. Det var en god tur, fordi vi var kørende i Callesens store og fine bil. Det var en sort Jaguar. Tænk, at køre i sådan en bil da jeg var cirka 15 år dengang.

FDEN 426 ”Dina”

Den næste folkebåd var FDEN 426, ”Dina”, men den har jeg nævnt under mine sejladser med Sybbe.

FDEN 289 ”Amiga”

Dernæst kom FDEN 289. Den har været i Aabenraa i flere år, og har haft 5 ejere i den tid. Jeg har sejlet med 3 af dem i følgende rækkefølge: Per Kragh Iversen fra 1963, Bruno Quist fra 1965 og Vagn B. Rasmussen fra 1969 hvor den fik navnet ”Ras” og senere blev den solgt lokalt. Da Båden kom til Aabenraa, havde den navnet ”Lloyd” men blev omdøbt til ”Amiga”.

Min første Kieler Woche.

I 1964 var jeg med Per Krag Iversen og Per Dam til min første Kieler Woche. Den afholdtes normalt i midten af juni. Folkebådene har i en årrække haft plads i ”Laboe” som ligger på sydsiden af Kieler fjorden. Per deltog i 1963 med ”Amiga” og kunne fortælle, at det var en oplevelse.

Jeg mener at kunne huske, at vi sejlede fra Aabenraa en fredag eftermiddag. Vi overnattede i Sønderborg, fordi vi først ville høre vejrmeldingen til natten og den efterfølgende dag. Vi lå lige nedenfor kroen ’Monopol”.   I kroens radio hørte vi vejrmeldingen. Husk dengang havde vi havde ingen mobiltelefon vi kunne få vejrmeldingen på.  Medens vi sad der og nød en pilsner efter vi har hørt vejrmeldingen skete der et større slagsmål i lokalet. Vi forlod omgående lokaliteterne.

 

Vi sejlede mod Kiel tidlig lørdag morgen. Vejret var fint. Hen på eftermiddagen kom vi til Laboe Der var anvist plads til alle deltagere ud for den lange vest mole, og alle både lå ved siden af hinanden. Jeg ved ikke hvor mange deltager der var tilmeldt.

Når båden er fortøjet, skal vi altid først se hvem der er ankommet. Er der nogen vi kender? Og dem skal vi naturligvis først hilse på. Enten bliver vi inviteret til en af bådene, eller en besætning kommer forbi hos os, og vi inviterer dem om bord og tilbyder en pilsner. Og så bliver der snakket. Har I hørt ditten og datten? Eller har i, haft en god tur hertil, elle har i fået et nyt stel sejl og så videre og så videre.  

Dengang sejlede man i båden til udenbys sejladserne. Og det halve af fornøjelsen dengang var at sejle frem og tilbage. Og det var underordnet om det var nord, syd- eller øst på i Danmark. Det har ændret sig i dag, idet de fleste i dag har en trailer til båden. Det er langt hurtigere, men ikke så sjovt.

Per havde som sagt været her før, så han førte an, og sidst på dagen gik vi så op til restaurant ”Seegarten” Det er vores standplads i den kommende uge, som Per altid sagde. Derudover vil vi gerne have fat i programmet for den kommende uges sejladser, så vi straks kan gennemlæse det, og se hvor mange både der er tilmeldt og hvem det er og så videre.

 

Bådens indretning.

I de år jeg har sejlet, har vi altid sovet i bådene. I folkebåden er der plads til 4 personer, 5 hvis det kniber. 2 personer sover oppe under dækket, og 2 køjer i kahytten, og 1 mellem køjerne hvis der skal være 5 personer.

Morgenmaden fik vi om bord og den bestod som regel af kaffe og rugbrød med marmelade og ost, tror jeg det var. Hvis det kan købes rundstykker i nærheden, købte vi en pose fuld.

Folkebådene kan være indrettet forskelligt med hensyn til et pantry. Derudover havde vi et meget snævert klædeskab til vores blazere. Vi havde altid en blazer med. Vi havde normalt en blå blazer, lyse bukser, skjorte og slips når anledningen var der. Men, men, men. Når vi tager ”Æ snifel å” (blazer og så videre) var det tit krøllet og fugtig, så vi så ikke så pæne ud som vi gerne ville.

Om bord på FDEN 289 havde vi en stor skuffe som pantry. Den kunne vi trække ind elle ud inde fra kahytten da skuffen lå under bagbord kistebænk. Pers hustru, Hilde, provianterede fra Aabenraa. Hun købte altid leverpostej, fedt og spegepølse inde fra slagter Johansen. Vi havde altid proviant med om bord.

Drikkevarer, vand og øl, lå under dørken inde i kahytten. Helst så langt fremme som muligt for at få båden i balance. Inde i kahytten havde vi vores personlige grej og ekstra sejl. I styrbords kistebænk lå en pøs, tovværk og gasflaske så vi kunne få kaffe med mere.

Benzintanken lå under agterdækket. På agterdækkets bagbordsside var der fastspændt et beslag hvorpå påhængsmotoren var placeret. Når påhængsmotoren skulle benyttes, blev den vippet ned under agterspejlet og skruen var på den måde i vandet, og så kunne den aktiveres. Påhængsmotoren kunne være på 5 – 7 hestekræfter.

Når jeg nu oplyser om påhængsmotoren, vil jeg fortælle om et lille problem vi oplevede da vi en søndag aften var på vej hjem fra Fredericia.  Det var i FDEN 289, ”Amiga” med Per Krag Iversen som skipper og Per Damm og mig selv som besætning.  Det var fint vejr, men vindstyrken var aftagende, og til sidst blev vi enige om, at vi ville starte påhængsmotoren.

Vi kunne ikke finde benzinslangen, og måtte konstatere at den måtte ligge bag i bilen som Hilde var kørt hjem i.  Hvad gjorde vi så? Vi satte kursen mod Kalvø via Barsø landing. Barsø landing fordi vi måske kunne ringe hjem til Hilde derfra, men vi kunne ikke banke dem op på Barsø landing.

Så måtte vi videre til Kalvø og fortsatte med at padle. Ved midnatstide fik vi fortøjet i Kalvø. Tidlig morgen lykkedes det Per at få ringet til Hilde og bad hende komme ned til Kalvø for at hente Per Dam og mig. Det gjorde hun og vi kom til arbejde i tide.

Hen på eftermiddagen, sejlede Per og Hilde båden hjem til Aabenraa. Det var blæst op til kuling fra NW, men de kom godt hjem.

Sejladsen

Den første sejlads skulle starte mandag. Efter morgenmaden tømte vi båden for det unødvendige grej. Det vil sige det personlige grej, ekstra sejl, hynder således, at båden vejede så lidt som muligt. Man må ikke tømme båden for en pøs, anker med mere. Jeg kan ikke huske om det dengang stod, at man skulle have en redningsvest til besætningen.

Så af sted. Ud på banen. Det tog ofte en times tid derud. Hvis der ikke var meget vind fik vi ofte et slæb af en af de tyske krigsskibe, det kan være en motortorpedo båd. De var altid meget venlige til at give et slæb.

Så var vi klar til at starte. Jeg kan ikke huske hvor mange folkebåde der var i vores start. Vi var altid ivrige efter at starte nøjagtig til tiden, og derfor var der ofte mange både der var ved at tyvstarte. Så blev der prajet fra dommerbåden med en højttaler og sagde følgende: ”Hinter der Linie, hinter der Linie” Man ville gerne have de enkelte starter til at starte til tiden, da der var andre klasser der skulle starte efter os.

Nå, men vi kom af sted. Vi var ikke så drevne som folkebåds sejler endnu. Det tager lang tid før man er en rigtig god folkebådssejler. Så vi måtte lære. Vi måtte konstatere, at man generelt sejlede meget hårdt på reglerne. Båden der havde retten til vejen, sejlede normalt på styrbords halse. Så dem skulle man tage sig meget i agt for.

Jeg kan ikke huske de enkelte sejladser, men jeg kan huske, at vi engang ramte en af bøjerne. Det var meget trist. Reglerne på det tidspunkt var sådan, at vis man ramte en af bøjerne blev vi diskvalificeret for denne dag, og så blev vi nødt til at gå i havn. Vi fik ikke præmier, så meget kan jeg da huske.

På vejen ind til havnen diskuterer vi naturligvis om dagens sejlads og om vi havde sejlet godt eller skidt, eller om mastens trimning skulle ændres eller andet. Diskussion fortsatte ofte når vi kom ind i havnen og havde fortøjet. Så var det ofte en eller flere både man mener man har været for tæt på, og så kom de så over til os eller modsat, og så fortsatte diskussionen. Men vi blev aldrig uvenner. Man nød en pilsner, eller to, sammen.

 

Det sociale.

Så var dagens sejlads slut, og vi skulle op til ”Seegarden” for at spise, men inden da skal vi have vores grej om bord igen. Efter aftensmaden gik vi en tur langs med stranden, eller hen til ”Æ denkmal” = (Marinemindesmærke Laboe) og sluttede ofte af med at gå op til ”Æ Burgermeister” for at købe en brathaenchen og få en øl eller to. Der var dans og musik hos ”Æ Burgermeister” Dengang var dansen ”Jenka” meget moderne, så den fik ”hele armen” Det blev ofte sent før vi kom til køjs, men vi var altid ud at sejle dagen efter, også selvom vi nogle gange havde hovedpine.

Arrangørerne har altid inviteret til en social aften. Den starter en aften ved redningshuset. Først sagde en tysk repræsentant nogle fine ord, hvorefter den danske. I de år jeg var med til Kieler Woche, var det Ejner Christensen, Fredericia, der sagde de fine ord. Ejner Christensen var formad for den danske Folkebåds Klub på dette tidspunkt.

Efter de pæne ord kom det hyggelige, og det foregik ved, at man fik øl og snaps og Kieler Sprotten. Kieler Sprotten er en meget lille røget sild, og man spiste det hele undtagen hovedet. Og så var der fest den aften. Meget, meget hyggeligt.

Så vidt jeg husker, var der ingen sejladser om tirsdagen den gang jeg deltog. Hvad laver man så?  Nogle deltog i en kegle konkurrence.  Andre hyggede sig i ”Seegarten” hele dagen, medens andre gik en tur hen ad molen, gerne hen til ”Æ Denkmal”

Jeg talte ofte med en tysk sejler der hed Hein Dahlinger. Han kom fra Kiel. Han var kendt som en af Tysklands bedste håndboldspillere. Han var ny i folkebådsklassen, og jeg mener hans båd hed ”Daddel” En af hans gaster var en person der hed Bruno Splieth og har deltaget i OL i 1960 og 1964. Så båden havde en god besætning.

På det tidspunkt havde jeg en lille kasket som lignede en af den type som de amerikanske soldater havde på i den amerikanske borgerkrig. Den var Hein blevet varm på. Så en dag sagde han til mig ”Julle, hvis vi kom før jer i mål i

morgen, vil jeg have ”Deine Moetze” Jeg sagde: ”Ok, det er aftalt” ”Daddel” kom i mål før os, så da vi kom i havn, kom han susende hen til os og sagde” ”Julle, deine Moetze”.  Det var en lille sjov oplevelse jeg husker meget tydeligt.

Man kan også opleve andre ting under sejladserne. Den ene dag sagde Per pludselig: Se ”Se den Starbåd” Jeg kunne ikke se den båd. Så sagde Per: ”Se der, lige ved vandskorpen” Så kunne jeg se toppen af en Starbåd der var gået til bunds.

Kieler Woche totalt.

Kieler Woche, eller Kieler ugen som det hedder på dansk, er en ”Folkefest” På fjorden sejler der konstant udflugtsbåde. Jeg husker specielt en større udflugtsbåd med navnet ”Tom Kyle” Mange af passagererne have harmonikaen med. Så det var fest og glade dage om bord.

Og på fjorden er der en stor trafik af små og store fragtskibe.  Per(skipper) og Per Dam har begge været sømænd, så vi kunne tale om de forskellige fragtskibe vi sejlede forbi på fjorden.

Marinemindesværket ”Laboe” er opført i 1927 – 1936 til minde om faldne søfolk i 1. verdenskrig, men er nu mindesmærke for begge verdenskrige. Højden er 85 m, og man kan komme op til udsigtsplatformen med elevatorer eller 341 trin. Så vidt jeg husker kan man se Als ved klart vejr.

End videre er der placeret en ubåd ved mindesmærket, U 9

95, som er den sidste af den type fra 2. verdens krig.

Jeg bliver dog også nødt til at fortælle om den tyske redningsbåd ”Theodor Heuss” som havde en fast plads i Laboe. Det var en fantastisk redningsbåd ejet af DGzRS(Deutsche Gesellschaft zur Rettung Schifftbruechiger). Dette selskab har flere af den type redningsbåde langs den tysk vest- og østersøkyst, der har reddet utallige personer der var i havsnød.

Ude agter havde den en lille motorbåd som kan sendes i vandet og lade den sejle tættere ind på kysten med lavt vande. Jeg mener at ”Theodor Heuss” nu er placeret i et museum i Muenchen.

Afslutning.

Så var ugen forbi, og vi skulle sejle hjemad lørdag morgen. Hvert år var der ofte en eller to af de danske marine hjemme værns både med. Hvorfor ved jeg ikke. De var af typen ”Y-kuttere” som var en større fiskerbåd. De tilbød os et slæb nordpå, og det sagde vi ja til.

I starten gik det fint, men så begyndte det at friske op fra Nordvest med en del sø.  Når man er på slæb, skal man altid følge den slæbende båd meget nøjagtigt, ellers kan det risikere at man skærer ud og kæntre. Derfor havde vi en dolk klar til at kappe tovværket hvis vi var ved at kæntre.

Det gik ikke så galt, men pludselig begyndte hjemmeværnet at ændre kraftig kurs, endda meget hurtigt. Vi kunne forstå, at man har forsejlet sig. De var ved at sejle ind på en grund øst for Als ud for Tranerodde. Det kunne være Søndre Stenrøn eller Hesteskoen. Så var det slut. Vi besluttede os for, at vi ville sejle selv. Så vi smed trossen og hejste sejlene. Det var meget bedre. Så vi kom hjem til Aabenraa havn hen på eftermiddagen.

 

 

 

FDEN 381 ”Tinka”

Afgang.

Turen med ”Tinka” i august 1965 fra Aabenraa – Laboe – Travemunde – Årøsund – Haderslev.

Medens jeg var indkaldt som værnepligtig i Søværnet 1964/65 spurgte Per Kragh Iversen mig om jeg ville med ham til Guldpokalsejladserne i Travemuende i august 1965. Jeg sagde ja tak, det vil jeg gerne.

Men som værnepligtig, måtte man ikke rejse ud af Danmark. For at jeg kan deltage skal jeg søge om idrætsorlov samtidig med, at Per skal skrive et brev til søværnet med oplysning om, at han gerne vil have mig med til en stor international kapsejlads og at jeg er en god repræsentant for dansk sejlsport.

Ansøgningen blev skudt af sted, og ansøgningen blev godkendt. Per har også spurgt Bruno Quist om han vil deltage, og han sagde også ja.

Ved mønstringen fredag eftermiddag på Marinestation Langeland blev jeg indkaldt til kasernekontoret. Her fik jeg oplyst, at jeg skal stille i Avderød mandag morgen. Hvorfor fik jeg ikke oplyst. Jeg oplyste, at jeg har idrætsorlov i den kommende uge, og at jeg derfor ikke kan deltage. Og så var jeg bare klar til idrætsorlov.

Så er vi klar. Per som ejer og skipper på ”Tinka”, Bruno som sailing master, og jeg som gast. Vi sejlede fra Aabenraa en lørdag morgen mod Laboe hvor vi ville overnatte. Vel ankommen til Laboe gik vi op på restaurant ”Seegarten” hvor vi fik aftensmaden. Vejret var fint, og vi havde en stille og rolig tur til Laboe.

Næste morgen sejlede vi mod Travemuende. Vejret var fint, men desværre kun med let mellemluft. Efter vi kom under Fehmarnsundbruecke blev der mindre og mindre luft, så på et senere tidspunkt blev vi nødt til at starte påhængsmotoren. Jeg mener at kunne huske, at det var cirka 35 sømil fra Fehmarn og ind til Travemuende.

Ankomst til Travemuende.

Da vi ankom til Travemunde måtte vi konstatere, at der ikke var anviste pladser til de tilmeldte både, så vi måtte selv finde en liggeplads. Vi fandt hurtig en plads ved en bro der lå op mod promenaden på nordsiden af Travefloden.

Det viste sig at være ét godt valg. Ved den samme bro lå der en motorbåd, en såkaldt tender, fra det tyske søværn. Der var to personer om bord, Erwin og Guenther. Vi hilste naturligvis ”på” og fortalte hvem vi var og hvad vi skulle i Travemuende. De kunne oplyse, at de deltog som følge både for ugens dragesejladser.

De blev vores venner i mange år. Specielt for Bruno der selv har deltaget i Travemuende sejladserne flere gange i sin egen folkebåd ligesom de har besøgt Bruno i Aabenraa et par gange.

Det viste sig nemlig, at de var utrolig hjælpsomme for os. I ugens løb var der ikke meget luft, så vi havde flere gange behov for et slæb enten ind eller ud af havnen, og de var altid klar til at give os et slæb, og de hentede os flere gange før dragerne som de egentlig skulle hjælpe. Sådan kan man være heldige.

Det var i den kolde krigs tid vi var i Travemuende. Når man kom ud af havnen, var der straks til højre en lang sandstrand, og et kort stykke henne var der pigtråd som var grænsen til DDR, og der skulle man passe på, fordi man måske kunne risikere at komme i konflikt med DDR- vagterne.

 

Ugens oplevelser.

Jeg kan ikke huske de enkelte sejladser eller hvor mange folkebåde der var tilmeldt. Der var flere danske både med, så vi fik nye bekendtskaber. Blandt andet en af de første folkebåde i Danmark. FDEN 17, ”Soffy” som ejes af Thor Thorsen fra Aarhus. Det var far og søn som deltog. Senior var en god håndværker. Han sad og snittede sejlpinde under sejladserne.

Så mødte vi Jack Sørensen fra Århus som blev et godt bekendtskab som jeg har mødt flere gange i årenes løb enten i forbindelse med forskellige sejladser og en enkelt gang hos Hilde Iversen der inviterede os til et arrangement hos hende for mange år siden.

Derud over var vi sammen med årets vinder FDEN 250 Miki IV fra Skovshoved Sejlklub, ejer Svend Mik-Meyer hvor vi fik lov til at ”bide” i guldpokalen for at få en tår champagne.

Det var igen en fin uge og et godt arrangement. Besætningen på den lokale folkebåd ”Poncho” var vor kontaktperson hele ugen. Det var meget hyggeligt at være sammen med dem, og var meget behagelige mennesker.

Socialt har arrangørerne blandt andet indbudt til et arrangement på den firemastede bark ”Passat” som i sin tid tilhørte rederiet F. Laeisz i Hamburg. Populært blev rederiet kaldt for navnet The Flying P-Liner. ”Passat” ligger i dag i Luebeck-Travemuende. Det var interessant at komme om bord på en af de gode gamle Kap Horn firemaster.

Det var lange dage ude på vandet med solskin hverdag og let luft. Vi skulle naturligvis være sikke, at vi hele tiden kunne holde væskebalancen i orden.

Men det kom til at knibe, så vi blev nødt til at få købt nogle øl hos en skibshandler. Vi skal dog udklarere hos Tolderen før vi kunne få flaskerne om bord. Det at udklarere betyder, at vi faktisk ikke måtte komme tilbage til Travemuende igen. Tolderen måtte ikke se at vi kom tilbage til Travemuende efter dagenes sejladser, og der kom vores venner, Erwin og Guenther, os til hjælp. Når de slæbte os ind i havnen igen, havde vi ingen sejl på, og tolderen kunne ikke se vores sejlnummer.

Nævnte jeg, at vi totalt sammenlagt fik en 4. plads? Det var vi godt tilfredse med.

Farvel til Travmuende med kurs mod Årøsund.

Tidlig lørdag morgen sejlede vi nordpå med kurs mod Årøsund. Vi vil se om vi kan nå at komme med i en kapsejlads i Årøsund.

Bruno stod tidlig op. Satte sejlene, startede motoren og så af sted. Der var kun let luft, så vi kunne forudse, at det blev for motor næsten hele vejen. Vi havde ikke benzin nok og sejlede mod Bagenkop. Fik hurtig benzin på, og derefter af sted igen.

Vi ankom Årøsund sent lørdag aften, men heldigvis tidlig nok til at hilse på til de tilmeldte folkebådssejlere inden de gik til køjs. De var lidt imponerede over, at vi nåede at komme til Årøsund i tide.

Vi spurgte om vi måtte deltage i søndagens sejlads. Vi skulle normalt altid tilmelde os nogle dage i forvejen, men der var ingen der protesterede. Jeg mener at kunne huske, at man allerede havde sejlet en sejlads om lørdagen, så vi ødelagde ikke noget for de andre både.

Vi fik en fin sejlads og fik en nr. 2 i dagens sejlads. Ugens sejladser i Travemuende har givet os mere erfaring, og vi var et godt indarbejdet team. Sailing masteren skal styre de taktiske ting under sejladsen. Og Per som skipper skulle alene styre båden optimalt. Bruno kommanderede med os så vi gjorde de rigtige ting på de rigtige steder.

Efter dagens sejlads sejlede vi båden til Haderslev. Det har det været en MEGET, MEGET FIN UGE.

 

 

 

FDEN  381 ”Tinka”

Afgang.

Turen med ”Tinka” til Tårbæk juli 1970.

Fredag, den 3. juli 1970 tog jeg af sted med Per Krag-Iversen og Erling Nagot Sørensen til Tårbæk hvor vi skulle deltage i årets guldpokal for folkebådene.

Vi afsejlede i tide fra Aabenraa for at kunne møde med FDEN 379 ”Kit” fra Haderslev ud for øen Linderum kl.19.00. Besætningen var Niels J. Ebbesen, også kaldet ”Nolle”, hans kone Amy og tredje mand Bent. ”Nolle” var glarmester. Derfor skulle båden hedde noget inden for glas, og derfor fik den navnet ”Kit” Denne besætning har været sejlerkammerater helt fra begyndelsen af 60èrne. 

Vi ankom til Linderum lidt før kl. 19.00. Linderum er et vildtreservat, og ligger udenfor Haderslev fjord.  Medens vi lå og ventede på ”Kit” lage vi mærke til en motorbåd der vinkede til os konstant med en jakke eller lignende. Vi fandt dog hurtigt ud af, at de var i nød. Det internationale signal for ”nød” er blandt andet ved at vifte eller vinke med et flag.

Vi sejlede hen til dem, og da vi kom på prajehold, spurgte vi om der var noget galt. De svarede, at deres motor var gået i stykker, og spurgte om vi ville sejle en af dem ind mod kysten, så de kunne få hjælp.

Naturligvis ville vi gerne hjælpe dem. Vi fik en mand over til os og sejlede ind mod sydsiden af Haderslev fjord. Vi sejlede så langt ind vi kunne, og personen hoppede i vandet. Han var ikke så høj, så han kunne lige få næsen oven vande. Da han var kommet ind på kysten, forlod vi stedet, og i mellem tiden kunne vi se ”Kit” var klar til at sejle sammen med os.

Ved cirka midnatstid sejlede vi under den nye Lillebæltsbro der endnu ikke var færdig. Den blev indviet den 21. oktober 1970.

Fin sejlads i nattens løb, let til frisk vind fra NW, så vi kunne sejle cirka halv vind op mod Sjællands Odde. Det var meningen, at vi ville sejle igennem Snekkeløbet i stedet for at sejle ovenom Sjællands Odde. Jeg ved ikke hvor mange sømil vi kunne spare ved at sejle igennem Snekkeløbet. 

Men vi kunne ikke finde indsejlingen, så vi skar op, og besluttede os for at sejle nord om Sjællands Odde. Vejret var fint, og selvom der var en del sø, nød vi sejladsen. Det var kun Per og mig der havde vagten. Erling sov så sødeligt, og stod først op ad formiddagen.

Kurs mod Helsingør.

Vi rundede Sjællands odde ved middagstid, og det var frisket en del op og med større sø. Nu kunne vi sejle med vinden agten ind, så vi satte spiler stagen på og storsejlet til den anden side, og så bare fuld fart med kurs mod Helsingør.

Undertiden dykkede for skibet sig ind i søen så det lå under vand. Men ingen fare.                                                                                                                                                                                 Det var rigtig folkebåds sejlads på læns. Dejligt. Vi fik let frokost, men Erling blev lidt søsyg, og måtte ofre sig en smule. Men den øvrige besætning var enige om, at Erling ville være helt på toppen når vi kom til Helsingør.

Vi ankom ved 18-tiden, det vil sige en rutsjetur på 6 timer, og Erling? Han var som forudset helt på toppen, og den første mand til at stige over på kajen i Helsingør.

Begge besætninger blev enige om, at vi ville have noget dejligt at spise, så vi gik hen til ”Hotel Hamlet” Men da vi spurgte, om vi kunne få en god middag blev svaret: ”Desværre, alt er optaget” Vi havde glemt, at det var den 4. juli, USA`s uafhængighedsdag, så derfor var alt optaget.

Efter lidt snak endte det dog med at vi fik lov til at komme indenfor. Ikke i restauranten, men i et lille separat rum. Men vi skulle igennem restauranten hvor alle gæster var i fineste tøj. Jeg tror de var lidt chokeret over vores påklædning. Men vi fik en dejlig middag, og derefter ned til bådene igen, og så til køjs.

Taarbæk Sejlklub.

Efter morgenmaden, om bord, sejlede vi mod Taarbæk Sejlklub. Vi fik en plads og begyndte med at få os installeret. Her var der mulighed for at få vores grej ind i en skole. Det var fint. Så behøvede vi ikke at tømme båden hver morgen og få det om bord igen efter sejladserne.

Jeg må desværre tilstå, at jeg ikke kan huske noget om sejladserne. Men en ting er sikker: vi fik ingen præmie. Men vi kom i fjernsynet, det var noget nyt for os.

Arrangørerne har arrangeret en bustur i Lyngby -Taarbæk kommune. Vi fandt selv ud af, at vi ville en tur op på Bakken for at se ”Cirkusrevyen” Det var i den tid hvor Dirch Passer optrådte, blandt andet med ”Kulmulen.” Han var en fantastisk skuespiller, og hvor var det sjovt.

Derudover var vi inde i ”Øl og Vin God” på Bakken hvor Per mødte en gammel soldaterkammerat.

På havnen hyggede vi os sammen med sejlerkammeraterne. Per Damm kom forbi. Ham har jeg sejlet med mange gange, og på dette tidspunkt var han hos militæret på Sjælland. Men generelt var det en MEGET fin uge på Øresund.

Afgang.

Efter sidste sejlads fik vi grejet om bord, og vi forlod Taarbæk. Kursen var sydpå. Tæt ind forbi lufthavnen hvor vi kunne se de store flyvemaskiner hvor de lagde an til landing og var langt nede. Det var før Øresundsbroens tid.  

Hen under aften sejlede vi ind til Rødvig hvor vi overnattede. Tidlig næste morgen forlod vi Rødvig og havde Lohals som mål.

Jeg mener vi havde påhængsmotoren på i starten. Vi kom først ind i Bøgestrømmen og videre under Dronning Alexandrines Bro og til sidst sejlede vi under Storstrømsbroen ved 12.00 tiden ud mod Smålandsfarvandet.  Og derefter var det kun hårdt kryds op mod Langeland i hård luft i helt klart vejr. Vi kunne ikke holde Langeland oppe, og derfor blev vi nødt til at slå et slag før vi kunne holde kursen til Lohals. Men da var det blevet mørkt. Husk på, vi havde ikke sommertid på dette tidspunkt.

Vi fik hurtigt en god plads. Vi fik lidt at spise inden vi gik til køjs. Det har været en dejlig lang dag.  Vi besluttede os for at stå meget tidlig op og vil sejle til Svendborg for at få morgenmad, og vil gerne til Aabenraa i løbet af aftenen. Vi skulle på arbejde dagen efter.

 

 

Søndag, den 12. juli 1970.

Som aftalt, kom vi tidligt af sted. Det er ikke så langt til Svendborg, og da vi fortsat havde frisk vind, ankom vi til Svendborg tidlig på formiddagen.

Per blev dårlig undervejs. Han var ved at få migræne. Han havde familie i Svendborg og vi fik familiens navn og adresse, og aftalte at så frem vi blev mødt til at aflevere ham i Svendborg ville Erling og mig selv, fortsætte til Aabenraa. Heldigvis fik Per det bedre. Han havde en tablet mod migræne, og den hjalp.

Efter morgenmaden kunne vi fortsætte mod Aabenraa. Hen på eftermiddagen lagde vi til på Lyø for at få engang kaffe med mere.  ”Kit” fortsatte mod Haderslev. De havde længere hjem end vi havde, og vinden havde løjet lidt.

Der var fortsat kryds på vej til Aabenraa. Ved midnatstide ankom vi til Aabenraa, efter en fantastisk dejlig tur.

Jeg har talt med ”Nolle” nogle år senere, og han synes også det har været en fantastisk god tur.

FDEN 541 ”Tibbe”

I 1972 solgte Per ”Tinka” til Vest-Tyskland. I 1978 var Per tilbage i Folkebådsklassen. Han købte FDEN 541 ”Tibbe”, bygget af Thorkild Lind 1969. Per Kragh Iversen købte denne båd i 1978 af Erik Andreasen.

Båden blev i 1975 brugt som form for Folkebåd centralens plug til produktion af glasfiber folkebåde.

Per faldt den 9. september 1978 over bord ca. 1 sømil syd for Kalkgrunden Fyr ved Flensborg ydrefjord og druknede. Han var på vej hjem fra Trudelmaus-Pokal sejladserne i Kiel sammen med sin svoger da ulykken skete.   

 

Det var meget, meget tragisk. Hilde besluttede sig for at fortsætte at sejle med ”Tibbe”, med hende ved roret, og sejlede i mange år med denne båd ind til hun lage op i begyndelsen af år 2000.

Erling Nagot Sørensen og Hjalmar Schultz sejlede med hende i mange år til DM, guldpokalsejladser og mange flere sejladser.

Jeg har også sejlet med ”Tibbe” og Hilde i flere sejladser, men mest i de senere år og primært til sejladser lokalt. Den sidste sejlads vi havde sammen, var lørdag den 27. september 2003 til ”Last Fight” i Dyvig. Vi fik ingen præmie. Men vi oplevede, at båden trak en del vand på krydset, og vi kunne ikke nå at lænse den på lænse benet. Den vrider sig åbenbart på kryds.  

Vi havde to sejladser den dag.  Efter sejladserne var der arrangeret middag og bal. Og det var bal som i gamle dage, det vil sige med levende musik ind til efter midnat. ”Hjalmar Schultz”, også kaldet ”Jalla” var altid den person der lukkede aftenens bal.

Hilde har flere gange inviteret til ”Eisbein und Sauerkraut” i vinterens løb. Herligt. Det var altid nogle meget hyggelige aftener.

Hilde solgt båden i 2003/2004. I sommeren 2012 blev båden købt af Dansk Museum for lystsejlads på Valdemar Slot, hvor den indgår i den permanente indendørs udstilling. ”Tibbe” blev, som det første lystfartøj i Danmark erklæret bevaringsværdig af Skibsbevarings Fonden i 2012.

I dag, 2022, står ”Tibbe” i Danmarks Museum for Lystsejlads i Svendborg.

Kuriosum: I de år som skipper på ”Tibbe”, har Hilde sejlet 55 kapsejladser med denne båd. Det er bare fantastisk. Godt gået Hilde!

 

Bruno Quist og folkebåde med flere.

Jeg opfatter Bruno til at være min mentor for at lære at sejle. Jeg henviser til mine sejladser med Bruno i 1956. Efter piratjolletiden sejlede han i Finnjolle et stykke tid. I 1965 købte han sin første folkebåd, FDEN 289 ”Amiga” Og fra dette årstal og til dato, har folkebåden været i sit hjerte. Til dato har Bruno haft 8 forskellige folkebåde.

Fra 1969 har jeg sejlet med ham i flere af hans både: nr. 289, 457, 840 og til sidst nr. 929, og alle med navnet ”Amiga”. Derudover havde han en Elvstrøm 32 og en Målø.

FDEN 289, ”Amiga,” og FDEN 457 ”Amiga”

I 1969 solgte Bruno FDEN 289 ”Amiga” som jeg har sejlet i en del gange. I foråret 1970 købte Bruno FDEN ”457” i Fredericia. Vi fik meget hurtigt båden klargjort til forårets sejladser.

Jeg har kun sejlet med denne båd nogle enkelte gange i løbet af 1970. Det var en dejlig båd, let at sejle med. Jeg mener vi var med til Pinsesejladserne i Bågø hvor vi desværre fik en skade på båden, som dog kunne repareres uden problemer.

Efter sommerferien stoppede jeg mit sejlerliv med ”457” fordi jeg nu var ved at stifte familie sammen med Karen. Det bliver fremover kun til lokale sejladser, men det havde jeg det godt med.

Jeg kan ikke huske hvilke sejladser vi havde i 1969 og 1970. Men det er en sejlads som jeg synes var meget spændende, og det var i FDEN i 457 i 1970. Det drejer sig om årets natsejlads Als rundt.

Den startede som regel lørdag aften kl. 20.00. Oftest blev bådene sendt syd om Als, men i dette år blev sejladsen startet mod nord, det vil sige vi skulle starte nord for den gamle bro.

Den nat var der ikke meget vind. Vi listede kun igennem Als Sund og Als fjord. Jeg mener det var den nat jeg tabte et par briller cirka lige udenfor hvor den nye bro ligger.

Kl. cirka 06.00 var vi kun nået op til Nordborg Fyr. Vejret var strålende, og endelig kom der lidt luft fra NØ, 3 – 5 sekundmeter, og vi lå foran.  Det var dejligt. Vi nød det dejlige vejr og hørte ”Hafenkoncert” fra Hamburg fra kl. 06.00.

”Hasy”(Harry Knudsen Hansen) parkerede sig selv oppe på fordækket foran fokke staget, og nød livet. Men vi blev dog nødt til at koncentrere os om sejladsen for vi havde nr. 2 tæt på.

Nummer 2 var nemlig FDEN 436, ”ViVa” tilhørende Ernst August Rasmussen også kaldet ”Æ dyrdochter” Han var også fra Aabenraa, og var en meget dygtig folkebådssejler som har taget mange pokaler i årenes løb.

Vi sloges sammen, hele vejen til Sønderborg. Det var meget spændende. Afstanden imellem os var cirka 30 – 40 meter konstant, og vi kunne holde ham hele vejen.

Men da vi kom ud for Kegnæs, var det nær gået galt for os. Vinden tog til jo tættere vi kom ind under land og blev mere og mere gunstig for os. Det ville vi naturligvis benytte os af, så vi kom tættere og tættere mod land. Vanddybden blev mindre og mindre, så pludselig kunne vi se, at vi ville gå på grund da vi var kommet inden for revlerne. Hvad gjorde vi så?

Bruno faldt af, væk fra kysten samtidig med at han fik båden til at krænge ved at hale storsejlet hjem, og sammen med ”Hasy” og mig gik vi op til bagbord stag og så ”buldrede” vi over grunden, men det var meget tæt på, at vi ville blive hængende.

Vi var heldige. Vi kunne holde ”Viva” stangen og gik kort tid efter i mål som nr. 1 i vores løb. Dejligt. Vi fik meget sølvtøj med hjem. Så startede vi påhængsmotoren, og sejlede mod Aabenraa.

Det var en rigtig dejlig nat sejlads rundt om Als. For nogle år siden blev det ændret til en dag sejlads. En nat sejlads har sin charme, hvis vejret er fint.

Bruno skifter bådtype.

Jeg er næsten færdig med sejladserne sammen med Bruno. Men der mangler et par småting som jeg synes skal med i mine fortællinger.

I et par år prøvede Bruno at sejle i Elvstrøm 32 fod. En rigtig dejlig båd. Velsejlende og vel indrettet. Jeg har været med et par gange på denne dejlige båd.

Jeg har altid været meget glad for at sejle sammen med Bruno. Han var en god skipper. Men når det strammer til, kunne han godt blive krads.

Jeg var med om bord i en Blå Bånd sejlads i Elvstrømmeren. Frisk luft fra nordøst og på kryds ud af fjorden. Jeg skulle gå op til masten for at justere en af vanterne.

Men det lykkedes mig ikke, og sagde til ham at masten er bøjet den forkerte vej. Men så sagde Bruno: ”DET ER PJAT. DU ER FULD. KOM HERNED”

Så gik han op på dækket og forsøgte selv. Men resultatet blev, at vi gik i havn og båden fik en ny mast.

 

 

FDEN 929 ”Amiga”

Jeg skal have en ny ”skipper” Hans Clausen har solgt ”Eleonora”, desværre. Så er nu spørgsmålet hvem jeg har lyst til at sejle med. Jeg har lyst til at sejle med Bruno igen. Han har købt FDEN 929 ”Amiga” og har hyret ”Jalla”, så jeg spurgte Bruno om han mangler en gast, og det gør han, så jeg fik en hyre ombord ved ham, jeg tror det var i 2008

Jalla er også en gammel ASC sejler. Jeg tror han blev medlem i ASC i 1954, og har sejlet indtil han døde i 2013, 73 år gammel efter han fik diagnosen kræft i foråret 2013.

Jeg har hjulpet Bruno med at gøre båden klar i foråret. I 2015, tror jeg det var, faldt jeg ned fra dækket og ned på jorden. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt.

Nu mangler vi en tredje mand om bord. I 2016 fik vi ”Benno” om bord. Også en gammel ASC sejler. Ham har jeg sejlet med før om bord på ”Eleonora”.  I 2014 og 2015 hvor det kun var Bruno og mig om bord gik det faktisk godt for os. Vi vandt klubmesterskabet, blå bånd og sejladserne for folkebådene.

Nu skal det siges, at det bliver færre og færre antal bådevert år. I folkebådsklassen har vi dog været det samme antal i de senere år nemlig 3 både i alt. Først FDEN 731 tilhørende Niels Kjempf, og FDEN 1005 tilhørende Finn Madsen.I 2016 kom Henrik Reese også på banen, og ham kan vi ikke slå.

I 2017 fik vi en mast af aluminium.  Den gamle var udtjent. I slutningen af 2017 ser der noget kedeligt ud. Bruno fyldte 80 år den 26.8.2017.  Hans ”husker” er ikke så aktiv mere, så båden kommer tidligere på land end den plejer.

Vi fik båden i vandet i 2018, og fik sejlet, men der var ”huller” i årets løb. En torsdag sidst hen på sæsonen 2018 får vi af Bruno oplyst, at han er træt af at sejle, og ønsker at båden sættes til salg. Den aften sejlede vi ikke. Vi gik op i klubhuset og fik et par pilsnere i stedet.

Det var en meget trist aften. Nu er det slut. Når båden skal sælge og Bruno stopper er det også slut for mig. På det sidste havde Kirsten det ikke så godt så det hele passede sammen.

Jeg har været aktiv siden 1956, så nu stopper jeg endeligt september 2018.

Så er det slut med at sejle for mig.

Bruno sov stille hen den 3. juni 2022, 84 år. En fantastisk god sejler kammerat Han var en rigtig sejler. En god repræsentant for Dansk Sejlsport.

Bruno har deltaget i flere end 140 kapsejladser siden 1965 – 2018.

Tak for alle de gode sejladser vi har haft sammen, Bruno.

          Æret være Brunos minde.

 

Kaj Julius Nielsen.