Fiskerbåden & ”Dumpe” 

Min far har altid villet være fisker, og har haft forskellige fiskerbåde af en eller anden størrelse. Den jeg kendte var fiskerbåden

AA 362, ”Kaj” af Aabenraa

Han havde også en robåd. Den roede jeg tit i nede på Sydhavn, og det gjorde jeg allerede da vi boede på Nybro 1.

En gang imellem skulle fiskerbåden på land. Det skete omme bag ved eksportstaldene hvor der lå en bedding, stort nok til at tage fiskerbåde på land.  Det var altid om sommeren når båden skulle "smøres" i bunden som det hedder, d.v.s males med rød "Hempel" bundmaling der forhindrer at der gror rurer og skaller i bunden af båden der reducerer bådens hastighed.                                                                                                                                             

Det er ikke fordi den havde en ”kæmpe” motor. Jeg tror det var en 40 heste ”Tuxham” diesel med èn cylinder. Den må have været af ældre dato da den ikke kunne startes med en startpatron. Den skulle varmes op med en varmegløde. Det tog et stykke tid inden den blev varm nok til at den kunne startes.

Når båden lå på beddingen kom jeg sammen med min mor ned til min far med kaffe og kage. Jeg fik da lov til også at ro i robåden selvom det nu var ude for selve Sydhavn. Jeg måtte ro helt hen til badeanstalten, som også lå ude for selve Sydhavn. Jeg tror ikke jeg havde en redningsvest på.

Et lille stykke fra beddingen var der et lille bådebyggeri. Jeg kan huske at der arbejdede der en lærling ved navn Willy Thomsen- Ham mødte jeg igen for mange år siden da vi fik nye vinduer i ejendommen på Sønderskovvej 30. Han arbejdede hos Ejnar Callesen, og Willy var også medlem af sejlklubben. Han fortalte mig, at min far var kommunist. Han har aldrig givet udtryk for sin politiske observans overfor mig. Jeg synes bare det var interessant at høre dette.

På et eller andet tidspunkt blev beddingen ikke benyttet, af en eller anden grund. Da vi var flyttet ned på Skibbroen 3, fik jeg af havnearbejderen ”Fidde” Johansen tilbuddet om at få en plads til et kaninbur med to kaniner i det gamle spilhus”.  Det sagde jeg ja tak til, og fik to hvide kaniner og et kaninbur. Jeg skulle selv fodre dem og gør rent en gang om ugen.

Min far sagde, at jeg altid skulle fodre kaninerne før jeg skulle spise. Så inden vi skulle spise spurgte han: ”Har du fodret kaninerne” Hvis nej, var det bare af sted inden jeg måtte spise.

Jeg har lært at svømme i denne badeanstalt. Svømmelæreren hed Pedersen. Senere da jeg havde ham som fysiklærer kaldte vi ham som ”Tyk Pebba” Han sendte os nogle gange over gaden til slikbutikken ”Sally” for at hente cigarer: 10 King Edwards tror jeg det var. Vi blev sendt i vandet selvom det var ned til 12 grader.

Vandet i Sydhavn var ikke beskidt. Det skyldes fordi der hver uge blev lastet skibe med grise og køer som skulle til Tyskland. Når lastningen var afsluttet. blev træbroerne spulet, og alt snavs faldt ned i havnen.

Derudover blev affaldet henne fra Svineslagteriet sendt direkte ud i Nyhavn som så flød ud i fjorden. Så hele området var beskidt.

Fiskerbåden var en hel almindelig type med styrehus agter og lukaf oppe foran og en dam til fiskene midt i. Min far fiskede alene. Derfor skulle han passe på, at han ikke kunne trækkes med ud i vandet hvis wiren havde kinker. Det skete for engang en af en anden fisker hvor der var to om bord. Da dette skete, kunne den ombordværende stoppe båden og få den anden person om bord igen. Det har min far fortalt mig.

Dette ville far undgå. Derfor blev båden den ene sommer bygget om. Styrehuset blev flyttet fra agter til foran. Jeg har et lille maleri af båden.  Nå garnet så skulle smides ud i vandet stod han bag styrehuset og kunne derfor undgå at komme i kontakt med wirerne. Det fungerede. Og han havde en lille "dims" ved spillet som en ekstra sikkerhed. Båden blev solgt, i ca. 1955 af to personer. Jeg er blevet fortalt at en af disse personer

kom alvorlig til skade, da man ikke brugte denne ”dims”

Jeg ved ikke hvornår min far købte båden. Min mor har senere fortalt mig, at der stod en gæld på båden da man købte den, og da sikrede de sig ikke at den var betalt af den tidlige ejer. Derfor stod de med et større beløb som de skyldte ud over købsprisen som de skulle af med.

Båden fik også ny is forhudning på den første del af skroget for at undgå at skarp is skærer ind i skroget, der er af træ, og dermed kan der trænge vand ind i båden.

Dette skete for en Aabenraa fisker.   Det var i 1954. Far og søn på henholdsvis 56 og 32 år,  omkom som følge af is der skar hul i skroget, og vand trængte ind i skroget. De hed Sander Krag så hvidt jeg husker. De havde ingen redningsjolle om bord.

Efter denne ulykke fik min far bådebygger Holger Johannsen til at lave en lille pram som han vil have med om bord på skibet oppe på fordækket i det tilfælde han blev nødt til at forlade fiskerbåden af en eller anden grund. Holger Johannsen havde bådebyggeri i den tidligere danske roklub ude for enden af Sydhavn.

Fra Fiskerbåd til slæbebåd.

Ombygningen af fiskerbåden medførte, at den kunne bruges som slæbebåd. Min far fik en meget stor og tyk egetræs stolpe ned foran spillet, og fik en stor krog påsat denne støtte. Ideen var god men, der var ikke mange kunder i ”forretningen” Derfor blev stolpen fjerne og det var det. Slut.

Han havde dog et enkelt slæb i Aabenraa. Det største ng var en afhentning af en stor pram fra Kolding til Aabenraa for firmaet Kjær og Trillingsgaard der havde opgaver omkring havnen i Aabenraa. Jeg var med fra Aabenraa - Kolding - Aabenraa. Jeg mener der var en tredje mand med om bord ved navn Walter Dall. 

Vi ankom til Kolding en aften og spiste oppe på Sømandshjemmet. 

Vi sov nede i kahytten hvor der kun var 2 køje plader Den ene køje fik jeg og Walter fik den anden. Min far sov på en bænk nede i kahytten. 

Næste dag fik vi fat i prammen, med et højt rammeslag placeret ude agter. Og så sejlede vi af sted. Da vi kom op på højde med Skærbæk, ved Kolding, gik der en fjeder i motoren i stykker. Vi blev nødt til at smide anker med prammen og sejlede ind til Skærbæk.

Det lykkedes at få fat i en ny fjeder og fik den sat i motoren, og så kunne vi sejle videre.  Vi fik fat i prammen og sejlede mod Aabenraa. Vi ankom Aabenraa samme dag. Sådan husker jeg denne tur. Og den synes jeg i dag var en god tur.

Læg mærke til navnet ”Sømandshjem” Det ser man ikke så mange af i de danske havne mere. ”De Danske Sømandshjem” har Indenlandsk Sømandsmission som paraplyorganisation.  I dag findes der (2007) 10 sømandshjem i Danmark. I et Sømandshjem kan fiskere og søfolk komme og læse aviser, ringe hjem til familien, få sig en kop kaffe og tale med mennesker, der havde tid til at lytte.

I Aabenraa var der tidligere et Sømandshjem i Sydhavn ovenover havnemesterkontoret. I en kort periode var ”Sømandshjemmet” flyttet over på Skibbroen overfor Fiskernes Fælles salg efter at hjemmet i Sydhavn var nedlagt.  

 Jeg tror ikke jeg egentlig selv ville være en fisker. Min mor har ofte foreslået, at jeg skulle lære at kunne lave fiskegarn som min far kunne, eller splejse tovværk eller wirer som ham. Det havde ikke min interesse. Jeg har dog været ude at fiske med han ên gang. Fra tidlig morgen til sen eftermiddag. De fangede fisk skulle landes hos Fiskernes Fælles salg som lå for enden af Sydhavn. Fangsten blev vejet i spande og hældt ned i hyttefadene.

Jeg har også været ude at fange efter makreller med ham. Det var spændende. Vi fandt en stime og ud med ”døhlen” som den blev kaldt. Båden sejlede i en stor rundkreds, og hver gang der var bid, kom ”døhlen” og makrellen op til overfladen. Vi fangede mange makreller den dag.

For ende af Sydhavn lå der er lille gult hus. Her kunne fiskerne behandle deres garn med et eller andet ”giftigt”(?) så de ikke blev rådnet. Min far sagde garnet skulle barkes.

Min mor fortalte mig, at tyskerne under krigen gerne ville leje båden. Men far sag ”NEJ”. Han kunne ikke fordrage det ”pak” som han sagde. Hun har også fortalt mig, at de overvejede at ”flygte” i båden til Fyn fordi Englænderne kom tættere og tættere til Danmark, og så var de nervøse for beskydninger med mere. Men heldigvis kom kapitulationen.

Men hvorfor til Fyn? Min far har været hos en familie i Vejstrup på Fyn lige efter den 1. verdenskrig. Det var meget almindeligt, at børn efter genforeningen kom på rekreation et eller andet sted i Danmark. Vi har besøgt den familie engang da jeg var lille.

Jeg bliver nødt til også at fortælle lidt om "Callesens kran" på Sydhavnen. I Aabenraa har der i mange år været en motorfabrik ved navn Callesens Motorfabrik. Den havde adresse i Svinget. Senere flyttedes fabrikken ud til Næstmark.Virksomheden er senere overdraget til en anden ejer uden for familien Callesen. Men kranen blev af Callesen brugt til isætning af motorer. Motorerne blev større og større og til sidst blev den ikke brugt af Callesen mere.

Men da den tidligere ejer, Peter Callesen, selv var sejler i Aabenraa Sejl Club fik sejl klubbens medlemmer fri benyttelse til op- og nedtagning af motor- og sejlbåde. Kranen var IKKE med motor men med håndkraft. Og det var et slæb. Vi unge i klubben har adskillige gange taget en tørn med at dreje og dreje og dreje endnu engang med disse håndtag for at få bådene dem enten i eller op af vandet. Kranen eksisterer ikke mere.

Hangarskibet ”Triumph”

Nogle år efter afslutningen af 1945 kom der ofte engelske krigsskibe på besøg i Danske havne, herunder også til Aabenraa. I cirka 1952 var der besøg af et engelsk hangarskib ved navn ”Triumph” Den lå for anker ude på reden. Derudover lå der et engelsk krigsskib inde i Gammelhavn. Da var der ”fest i byen”

Byens borgere har fået lov til at komme om bord på ”Triumph” Det benyttede min far sig af.

Han ville bruge fiskerbåden som passagerbåd. Jeg tror det var lørdag og søndag man kunne komme om bord på ”Triumph”, og der var store interesse i at komme derud.

Af hensyn til sikkerheden, har min far fået fat i adskillige redningsveste og redningskranse. Først skulle min far sejle byens politimester ud til skibet idet han var inviteret af den engelske konsul i byen. Dernæst publikum. Der var ”fuldt hus” hver gang båden sejlede frem og tilbage. Jeg var ”hyret” af min far til at hjælpe.

Jeg kom også om bord på hangarskibet. Det var spændende. Jeg gik op ad en trappe ved siden af skorstenen. Da jeg kom derop, var der noget der var rustent, og der faldt et stykke jern ned på dækket. Heldigvis var der ingen person neden under

Besøget af de engelske flådefartøjer og mandskab blev afsluttet med en KÆMPE fest i Voetmanns røde lade. Der var rigtig gang i den. Det jeg husker mest er, at min far skulle sejle mandskabet fra ”Triumph” ud til skibet. Mange var naturligvis beruset, så det var et teater uden lige.

Fiskerbåden blev solgt i 1955, tror jeg det var Hvorfor? Jeg kan ikke huske om mine forældre har fortalt mig hvorfor. Men jeg tror det skyldes flere årsager. Da vi flyttede ned på ”Havnestuen” havde mine forældre forpligtelserne som vicevært og kantinebestyrer.

Min mor har været syg et par gange efter vi flyttede ned på Skibbroen 3. Først med galdesten og operation, og derefter var hun indlagt på Augustenborg et par gange. Men jeg har aldrig fået oplyst af hvilket grund.

Jeg kørte med min far til Augustenborg med rutebilen om søndagen efter vi havde spist frokost hos ”Middags salen” på Søndertorv. Heldigvis kom hun dog på højkant igen, men det tog da et stykke tid.

Jeg var meget ked af, at båden blev solgt. Om sommeren var jeg ofte med min far nede på båden, der altid lå lige bag ved ”Callesens Kran” Det kunne jeg godt lide.

Da ”Kaj” af Aabenraa var solgt, begyndte min far at gøre enkelte sejlbåde i stand. Bland andet en juniorbåd ved navn ”Malay” tilhørende Svend Petersen, søn af Aabenraa Karosserifabrik. Jeg har været med min far et par gange i ”Voetmanns lade” som lå for enden af molen mellem Sydhavn og Gammelhavn. Jeg malede med mønje. Den er vist nok forbudt i dag, da den indeholder bly.

Derudover gjorde han dr. Poul Schrøders båd i stand. Det var en svensk skærgårdskrydser ved navn ”Ferro IV”. Engang da båden skulle, enten op af eller ned i vandet fik Christian Schrøder, dr. Schrøders søn, en ordentlig en på næsten af håndtaget, så han fik en kraftig næseblødning. Hans far sagde til ham. ”Hold på næsen Christian, hold på næsen”. Hans far hjalp ham slet ikke. Det måtte han selv klare.

Jeg har været ude at sejle med Christian en tur ud til Skarrev for at bade. Vi gik i 1. mellem for en kort bemærkning. Han blev overflyttet til statsskolen. Jeg har set og talt med Christian en enkelt gang eller to efter han var flyttet ud på statsskolen. Sidst jeg så ham, var han også rekrut i 1964 oppe i Søværnets Rekrut skole i Auderød.

Afslutning.

Ja, det var historien om ”Kaj” af Aabenraa, og lidt mere.

I Aabenraa, var der mange fiskerbåde i byen der i 50èrne. Fiskerne havde en Fiskeriforening.

Årligt blev der afholdt en distance sejlads som de kaldte for en pålideligheds sejlads. Den blev afholdt på Kalvø i Genner bugt. Jeg kan ikke huske om ”Kaj” deltog, men jeg har set det og kan huske det.

Sejladsen gik ud på at bådene skulle sejle en udmålt distance to gange. Vinderen var den der tidsmæssigt sejlede med næsten to ens tider. En lille kanon var placeret oppe på den lille forhøjning på Kalvø hvor Danebro også var sat. Jeg synes det var så fint og så hyggeligt. Kalvø er et lille sted som vi går rundt om nogle gange i løbet af sommeren.

Prammen ”Dumpe”

Inden fiskerbåden blev solgt, beholdt far den lille pram. Den fik jeg og far fik gamle ”Niels Petsen” til at lave et sejl til båden. De fik lavet ror og sænkekøl og jeg kunne begynde at sejle som sejler. Båden var af samme størrelse som en optimistjolle og sejlet var af samme størrelse. Jeg mener det var i 1955. I 1956 blev jeg medlem af Aabenraa Sejl Club., se nærmere om dette senere. Prammen fik navnet ”Dumpe”

Men se der var ingen der fortalte mig hvordan man skulle gøre for at kunne sejle. Så jeg blev bare smidt i båden en lørdag eftermiddag med en let østlig vind.

Jeg hoppede i båden og troede jeg kunne sejle eller retter sagt krydse med det samme. Men en gammel hat. Jeg sejlede frem og tilbage mellem havne mesterens hus og den vestlige del af eksportstaldenes broer.Frem og tilbage, frem og tilbage, mange gange. Jeg kom ingen vegne. Jeg landede altid ud for samme sted. Men pludselig kom jeg i den rigtige retning, og inden længe kunne jeg krydse ud til sejl clubben der lå for ud for den østlige del af Sydhavn. Sikke en succes. Og inden længe var jeg ude for enden af Sydhavn.

Jeg var meget glad for denne båd. Jeg var 12 år da jeg blev indmeldt i sejl clubben. Jeg fik lov til at få båden fortøjet sammen med optimistjollerne mellem molen og træbroerne. Inde i klubhuset var der nogle skabe som jeg kunne låse mast og sejl med mere inde i. Jeg sejlede sammen med optimisterne, og det var sjovt.

Jeg havde også årer til boden, og har roet i timevis i båden. Havnene igennem, frem og tilbage. Det havde jeg det meget godt med. Jeg fik en bambusstang med en trel krog for enden, og så roede jeg langs med kajen i Nyhavn og en enkel gang var jeg heldig at fange en blind ål.

Jeg har også brugt den som slæbebåd. I 1958 begyndte jeg at sejle med Jûrgen Zachariassen i 5-meteren ”Diana” Den blev sat i vandet ved hjælp af Callesens kran i Nyhavn. På dette tidspunkt var sejl clubben flyttet over i Nyhavn. ”Diana” blev fastgjort til ”Dumpe”, hvorefter jeg var slæbebåd for ”Diana” Det kunne jeg lide.

En af mine sejlerkammerater, Finn Fastrup-Nielsen, var også glad for ”Dumpe” og lånte den tit. Jeg har et foto af båden og ham, hvor han roede i Sydhavn på vej ud til piratjollen nr. 15, ”Menuet” med Ib Kunøe om bord.

Jeg kan huske, at jeg engang havde en kammerat med, og vi roede/stagede op igennem Mølleåen.

På et tidspunkt mødte jeg en person nede på Havnen. Han hed Jørgen Flintholm og var fra Holbæk. Han mødte jeg nogle somre hvor han var på sommerferie i byen hos en familie ved navn Flinthold der boede oppe i Wollesgyde.

Vi roede også meget sammen i Sydhavnen, men jeg kan ikke huske om det var i ”Dumpe” eller en anden pram min far havde. Men det var hyggeligt. Jeg har aldrig hørt eller set ham senere.

Efterhånden blev det sådan, at jeg alene sejlede med juniorbåde, så tiden kom hvor jeg solgte ”Dumpe” Den blev solgt til ”Arusa” af Horsens, tror jeg den hed. Den kom ofte til Aabenraa med store kævler.

Gemt som: kajs Genealogi/mine erindringer/7/Fiskerbåden og Dumpe.