Afslutning af sejlsport 1.

De afsluttende dele indeholder følgende:

1. Jette som optimist
2. Fælles både, Jan og Kaj
3. NK D 20 ”May Brit” og ”Eleonora”
4. John A. Good
5. Maxi 84.
6. Aabenraa Sejl Club.

Alle disse dele ligger allerede i mine dagbøger med undtagelse af John A. Good. Derfor vil jeg ikke uddybe mine oplevelser i disse dele væsentligt.

1.  Jette som optimist sejler.

ASC har i mange år haft en meget aktiv juniorafdeling hvor man havde optimistjoller, Flipper joller med mere. Også i de fleste danske sejlklubber var der i en årrække juniorafdelinger.

Også i den såkaldte Syd kreds var der oprettet juniorafdelinger. Den omfattede Assens, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Augustenborg og Gråsten.

Jeg tror, Jette startede i 1978. Den første sæson kunne man leje en optimistjolle i Aabenraa Sejl Club. Man startede i B-rækken. Og der startede Jette også. Hvis man vandt nogle sejladser, rykkede man op i A-rækken.  

Jette klarede sig godt, så året efter kunne hun starte som en A-sejler. Hun ønskede at fortsætte med at sejle, og det krævede, at vi skulle købe en optimist jolle til hende. Vi købte en optimistjolle der fik nr. 3593 og gav den navnet ”Baccara” efter en rose.

ASC afholdte som minimum årligt en weekend sejlads for joller. Jette deltog naturligvis, og jeg deltog i en af ledsagerbådene. Vi havde til opgave at følge sejlerne hele banen rundt. Hvis en båd kæntrede eller fik havari, skulle vi straks assistere.

En gang fik Jette et kraftigt slag i en arm af bommen.  Det var voldsomt. Hun kom i land og jeg kørte hende op på skadestuen, og en læge så på sagen. Det var heldigvis ikke sket noget alvorligt. Vi var bange for at armen var brækket, men det var den heldigvis ikke.

Jette deltog i de normale aftensejladser hver mandag og onsdag. Èn gang om året var der en tur ud til Åbæk hvor man fik grillpølser og sodavand. Meget hyggelig.

Den årlige sommer lejer afholdtes tæt ved Skt. Hans. Jeg tror Jette tog, en eller to gange. Den ene gang blev sommerlejren afholdt af Sønderborg, og jeg tror det var på Arnkilsøre. Men det gik ikke så godt for Jette. De overnattede på en mark, og hun fik høfeber og blev kørt hjem første nat.

ASC forventede, at forældrene skulle hjælpe ved til rigning af bådene, isætning og optagning af bådene. Jeg tilmeldte mig som instruktør. Niels Thulstrup, Louises far, og mig var sammen i en af motorbådene. Thulstrup, kaldet, Tulle, styrede bådene, og jeg var som sagt instruktør. Det var meget, meget hyggeligt og interessant

Tulle kom direkte fra arbejde, hoppede straks i båden og vi sejlede af sted. Tulle havde sin madpakke med, og vi havde to pilsnere med til deling.

Årets sejladser blev afsluttet med en sejlads for forældrene. Den var sjov. Forstil jer en af de store forældrene, som lige kunne komme ned i en optimistjolle. Nogen af dem for første gang. Nogle faldt i vandet eller andre kæntrede. Det var godt der var motorbåde med til at assistere. Efter sejladsen blev der afslutning i restauranten med en dejlig middag, og uddeling af præmier. Jeg vandt ingenting.

Jeg har også meldt mig til som instruktør ved en sommer lejer på Kragesand som ligger ved sydspidsen af Broager.

Tulle var også med. Ham og mig fik til opgave at tømme alle ”lokumsspande” Jeg ved ikke hvorfor lige netop Tulle og mig der skulle gøre dette. Men vi gik bare i gang, og fik det naturligvis gjort. Vi fik mange kommentarer undervejs. Men sådan var det. Det var sjovt.  

Carl Dela, en af forældrene, der havde sin campingvogn med, tilbød mig at overnatte sammen med ham, og det gjorde jeg. Næste morgen skulle vi ned til stranden for at sætte bådene i vandet.

Men pludselig fik jeg meget ondt i ryggen. Der var flere der kom med gode ideer, men det hjalp ikke. Konklusionen blev den, at det var kun et at gøre, og det var at få fat på Karen. Det var før mobiltimernes tid, så jeg ved ikke hvem, og hvordan vi fik fat i hende.  

Jeg kom ind i bilen og vi kørte hjem, men så kom problemerne. Jeg kunne ikke komme ud af bilen. Vi kontaktede vores læge, Søren Baandrup, der heldigvis havde vagt. Jeg fik en sprøjte og det lindrede. Vi havde også ringet til Falck, og de kom meget hurtigt. De fik mig ud af bilen og placerede mig på en båre og ind i stuen. Jeg blev placeret på gulvet i stuen, og der lå jeg nogle dage hvorefter jeg kom op i sengen på 1. sal.

Efter nogle år som optimist, ville Jette gerne sejle i en Flipper jolle. Optimisten blev solgt, og Jette købte en Flipper jolle sammen med Helle Jeppesen. Det gik meget fint med denne jolle.

Men én ting kan jeg ikke forstå. Flipper jollen krænger når den krydser, og det generede ikke Jette. Men når vi sejlede på kryds I LM var hun meget nervøs.

En lørdag eftermiddag var vi, Karen og mig, sammen med Jens Christin og hans skoleklasse ude i Åbæk, og pludselig så jeg to personer som kom hen imod os. De kom trækkende med en Flipper jolle. Masten stod helt skæv.

Vi spurgte naturligvis hvad der var sket, og så vidt jeg husker svarede de, at maste sporet var gået i stykker og båden krængede. Da var Jette slet ikke nervøs, selvom der var en del vand indenbords. Hun syntes bare de har haft en fin tur.

I den kommende uge kørte jeg båden til reparation oppe i Genner. Jeg tror båden blev solgt senere på året, og så stoppede Jette med at sejle.

2. Fælles både, Jan og Kaj.

I slutningen af 1979 købte jeg en LM 22 sammen med Jan Wojtczak. På dette tidspunkt var vi begge ansat hos SM Hjordkær

Jan var ingeniør og kommer fra Haderslev hvor han har sejlet som junior i Haderslev Sejl Club. Jeg mener HSC havde to juniorbåde: J 52 ”Drøn” og en ved navn ”Coxy Cola”. Jeg tror Fuglsang Bryggeriet sponsorerede ”Coxy Cola”

Jan ejede i forvejen en mindre båd ved navn ”Vibeke” som var hans datters navn. Den ville han sælge, hvorefter han var klar til at købe en båd sammen med mig.

En aften skulle vi sejle hans båd hjem fra Kalvø. Det var en fin aften med ledt vind. Vi købte et par madpakker og sejlede over til Barsø hvor vi droppede anker for nordsiden af øen. Vi kunne næsten komme helt ind til stranden. På et tidspunkt begyndte det at komme mere luft fra nordøstlig retning og med torden i det fjerne.

Vi hævede anker og sejlede mod Aabenraa. Efterhånden kom der mere vind og kraftige tordenskrald, men endnu ingen regn. Vi kom ind i havnen lige da det begyndte at regne. Det var en meget fin aften.

Valg af LM 22, ”Waw Waw”

Så kom problemet. Hvilken båd skulle vi købe? Vi havde flere forslag på bordet. Vi var enige om, at det skulle være en båd som var god for familien.   

Vi blev enige om, at det skulle være en LM 22, og en aften var vi i Kolding hvor LM viste deres program, og vi blev helt sikker på, at det skulle være en LM

Vi fandt LM 22, D 200 ved navn ”WAW-WAW.” Båden stod hos LM i Lunderskov. Vi blev enige med LM om båden og kunne hente den inden jul 1978.

LM havde ændret lidt på denne båd i forhold til standardversionen. Den havde en højere mast og dermed et større sejlareal, samtidig med, at den fik en lettere køl.

Formålet med disse ændringer var, at man ville se om denne båds sejlegenskaber kunne blive bedre end standardversionen. Jeg kender ikke resultatet af værftets test. Men efter de første sejlture fandt vi ud af at båden var blevet meget rank.

Jeg mener, at vi betalte godt 60.000 kr. for båden. Den var godt udstyret.

Båden havde Genua I på 18,5 kvm og Genua II på 14,5 kvm. To spilere, søgelænder med for- og agter pul pit, kompas, log, anker med bly tov, spritapparat, rorpindsforlænger, batteri, komplet toplanterne og dobbelt head foil. Jeg tror det var det hele.

Inden vi købte båden, lavede vi en kontrakt mellem Helle og Jan, Karen og mig. Carlo Daus-Pedersen var i besiddelse af en model, og den arbejdede vi videre på. Alt var delt på 50/50 % basis. Jan kom med en påhængsmotor som var hans egen.

Jan var teknikeren og jeg var maleren Vi fik oprettet en bankkonto til ”rederiet” og jeg skulle bogføre. Èn gang om året skulle vi afholde en generalforsamling. Bagefter en god og dejlig middag.

Inden vi hentede båden, skulle vi skaffe et vinterstativ til den. Men det var ingen problem. Jeg mener vi fremskaffede en model fra LM. Jan fik fat i de nødvendige materialer fra SM, og en lørdag satte vi et stativ sammen hos Jans bror, Michael, i Haderslev.

Vi havde forinden lånt en varevogn hos SM, og den transporterede vi hjem til Aabenraa. Jeg mener Karen og Jens Christian var med i Haderslev den dag. Båden skulle

overvintre på ”Æ miljø”, som vi kalder det. Det er på Østre Havnevej med en overdækket presenning. Vinteren 1978/79 var meget hård med isvinter til helt hen i marts.

Vi gik straks i gang med klargøring af båden når vejret tillod dette. I vinterens løb har vi målt op til nogle hylder indvendig i båden. Dem fik vi monteret hurtigst muligt hvorefter vi fik båden klargjort hvorefter vi fik den sat i vandet. Derefter satte vi masten på og sejlede på plads i Aabenraa Sejl Clubs F-bro, og så var vi klar til at sejle.

Det var en fin dag vi fik den første sejltur på. Vi meldte os til Sønderborg Sejl Clubs årlige natsejlads, Als rundt. Jørgen Bonefeld var med som tredje mand. Han stod først om bord i Sønderborg. Vi så frem til denne sejlads, men i løbet af eftermiddagen begyndte det at blæse op fra nordvest, endda meget kraftigt.

Vi gjorde klar til starten. Vi havde den lille genua på og havde rebet storsejlet. Men pludselig fik vi et meget kraftigt vindpust som gjorde, at båden lagde sig meget kraftigt ned. Jørgen stod oppe på fordækket og var lige ved at glide ud i vandet. Da blev vi klar over hvor rank båden var.

Jeg var skipper denne weekend, og jeg besluttede mig for, at vi ikke skulle gå til start. Det er altid skipperen der bestemmer om bord, og Jan og Jørgen var enige med mig om denne beslutning.

Vi satte Jørgen i land og han kørte hen til bureauet og oplyste, at vi ikke ville starte. Derefter kørte han til Aabenraa og kontaktede Helle og Karen at vi ikke ville deltage i nævnte sejlads.

Hvad gjorde Jan og mig så? Vi blev enige om, at vi ville starte påhængsmotoren og sejle op til Sandbjerg hvor vi ville smide anker og vente til næste dag for at se hvordan været ville se ud. Nu var det tid til at få noget aftensmad. Derefter til køjs. Hyggelig aften med en lille Whisky.

Næste morgen blev jeg vågen ved at jeg hørte en der sagde: ”Se hvordan de hygger” Det var Bruno der i sin Elvstrømmer lænsede ned af Als sund på vej mod Sønderborg. Jeg tænkte: Gad vide hvordan de har haft det i nattens løb. Jeg talte med Bruno da vi kom til Aabenraa, og han kunne fortælle, at de har haft meget luft og sø i nattens løb. Så det var godt vi ikke tog af sted.

I årenes løb har vi naturligvis deltaget i flere kapsejladser. De fleste lokalt. F.eks. til torsdagsaftener, klubmesterskab, hovedkapsejlads og Blå Bånd. En enkel gang deltog vi i en kapsejlads i Årøsund. Resultaterne udeblev. Vi sejlede ikke hurtigt nok, og når det var en del vind, havde vi meget svært ved at følge med

Vi vandt dog en torsdags aften hvor der kun var 2 – 3 sekundmeter vind. Bruno var med om bord den aften. De andre kunne slet ikke følge med. Det var rigtig ”Waw-Waw” vejr.

Men normalt var der altid en større vindstyrke når vi sejlede. Vi besluttede os derfor at købe en ny fok. Jeg kan ikke huske hvor stor den var, men den var af en sådan størrelse, at vi kunne bære den når der var en del vind så båden ikke krængede så kraftigt som den ellers vil gøre når vi sejler med den lille genua. Det var fint, men vi sejlede fortsat ikke hurtig nok og kunne ikke følge med. Når båden krængede en del, havde den en del afdrift.

Vi var naturligvis også ude at sejle med familien. Engang var jeg med Jan inde af Haderslev Fjord. Jans far, en gammel sømand, ville gerne have en tur ud af fjorden og satte ham på land ved Årøsund.

Jeg ved ikke hvor meget Jan har været af sted med hans familie. Med min familie har vi sejlet en weekend til Kalvø. Flere gange har vi sejlet ud til Skarrev hvor vi droppede anker, og badede.

Vi havde en tur sammen med Jan. Han havde ansvaret for opbygning af en havn til en sejlklub i Geltinger Bucht, nærmere betegnet ved Wackerballig.

Jan var naturligvis inviteret med til indvielsen. Her fik Jan den ide, at så skulle ”Waw-Waw” repræsentere med de danske farver. Lørdagen før sejlede vi båden til Wackerballig. Om bord var Jan, Kaj, Karen, Jens Christian og Vibeke. Det var en fin tur. Vejret var fint med en behagelig vind.

Båden skulle hentes hjem på et senere tidspunkt, og det fik vi også gjort. Vi inviterede Johnny Green med som tredje mand. Det var en fin tur med let til frisk nordvestlig vind og dejligt solskin vejr. Vi havde en flaske Gammel Dansk om bord. Den hyggede vi os med på vej mod Danmark.

SM`s bestyrelse var også inviteret, og da jeg undertiden havde bestyrelses opgaver, deltog jeg også. Vi skulle seje fra Egernsund i bestyrelsesformandens store motorbåd. Bestyrelsesformanden var teglværksejer Reinhard Tychsen. Stor motorbåd og kæmpe traktor til brug i teglværket. Alt var stort hos Reinhard Tychsen. Det var faktisk en fin tur. Desværre var suppen i Wackerballig blevet sur, så vi sejlede retur til Egernsund og fik middag der.

Jeg har flere gange været med Karen ude af fjorden, og når det var en dejlig eftermiddag med en dejlig østlig vind, satte vi den lille spiler på og lænsede ind af fjorden, medens Karen lå oppe på fordækket og nød solen.

I 1979 havde vi Jette fra Calgary på besøg en hel sommer. Hun ville gerne sejle en tur. Det blev til 2 dejlige ture. Engang til Assens og retur, og en anden gang til Dyvig, Augustenborg og retur. Det var nogle dejlige ture.

Men efterhånden fandt vi ud af, at vi gerne ville sejle, i en folkebåd. ”Waw-Waw” var helt i orden, men den kunne som sagt ikke følge med i kapsejladserne.

I 1985 solgte vi båden til en familie i Haderslev. Den 20. april 1985 sejlede vi med den nye ejer båden til Haderslev. Det var en kold og blæsende tur. Vi sejlede kun med et rebet storsejl og rundede Halk hoved i en kraftig snebyge. Men hele turen gik uden problemer.

Folkebåden F DEN 671.

Den 8. marts 1986 kørte vi til Kerteminde for at besigtige en folkebåd. Det var FDEN 671, årgang 1977. Vi syntes godt om båden, og købte den for kr. 93.500. Båden har tidligere været hjemmehørende i Aabenraa.

Vinteren 1985/86 var meget hård, jeg mener endda, at vi havde isvinter. Lige så snart det var muligt, kørte vi til Kerteminde for at få båden gjort klar, og den 3. maj 1986 sejler vi båden fra Kerteminde til Aabenraa via en overnatning i Fåborg.

Vejret var fint. Solskin og østlig vind. Storebælt broen eksisterede endnu ikke dengang. Når man sejlede forbi ved Knudshoved, skulle man blot passe på at der ikke kom en færge enten på vej ind eller ud af færgelejet.

Undervejs serverede Jan en dejlig dåse ret. Flot. Vi ankom til Fåborg henunder aften og fik en fin plads, ikke langt fra toilet og bad.

Næste morgen var vi klar til at sejle mod Aabenraa, men lige inden vi kastede fortøjningerne kom havnefogeden forbi og krævede havnepenge. Det fik vi ikke gjort i skyndingen i går aftes..

Igen fint vejr. Da vi kom op til Lyø, kunne vi ikke finde Lyø bøjen. Den er nok forsvundet på grund af isgang. Vi ankom til Aabenraa godt middagstid.

Båden var klar til diverse kapsejladser i sommerens løb, og vi deltog så meget vi kunne. Vi fandt ud af, at sejlet var lidt slidt, så vi købte et brugt stel af Bruno. Jeg mener ikke vi vandt præmier, men vi kunne følge med, og det var det vigtigste. Så måtte vi blive dygtigere i årenes løb. Vi fik en lille ”pokal” fordi vi en aften hjalp FDEN 766 der var to om bord og den ene af dem faldt over bord. De kunne ikke hjælpe sig selv, så vi skyndte os at sejle ud til dem, og fik reddet den pågældende.

I løbet af oktober tog vi båden på land i ”Æ Miljø” og kørte den ind i en lade tilhørende den tidligere ejer, Hans Christian Frihagen.

I foråret 1987 lånte vi Brunos lade. Båden skulle renoveres. Cockpitkarme skal males. Den oprindelige kulør, mørkerød/brun, er falmet meget. Masten skal skrabes i bund og lakeres. Den har vi transporteret op til Stubbæk, hvor vi har fået lov til at renovere den i en af Sækko Presenning A/S haller på Lundsbjerg.

Renoveringen tog en del tid. Men resultatet var meget godt, og båden var rigtig flot da den kom i vandet.

Vi har været ude på fjorden flere gange i sommerens løb når vejret tillader det. Vi smed også ofte anker ud for Skarrev og var ude at bade.

Vi, det vil sige de lokale folkebådssejlere, besluttede, at vi i 1989 ville fejre Sct. Hans aften ude på Barsø. Jeg tror vi var 7 både af sted og havde lejet Spejdernes hus.

Vi sejlede af sted fredag aften. Karen, Jens Christian og mig sagde hunden sov i båden. Jan var også med, men han sov i spejderhuset.

Dagen efter havde vi træning med starter og så videre. Vi havde fået lov til at låne Sejl Clubbens hjælpe båd, ”Botniaen” som vi kaldte den.

Sct. Hans aften var den 23. juni 1989. Øernes beboer deltog naturligvis også den aften. Bruno har bedt mig om at holde båltalen. Det var en rigtig dejlig aften.

Næste dag fortsætter vi med træningen. Andre gik en tur rundt om øen.

Fortsætter i afsnit 2 - KLIK HER